Udstilling: Det Grønne Guld

Udstilling: Det Grønne Guld

Udstillingen omfatter 10 danske smykkedesignere og guldsmede, som hver er kommet med deres bud på et bæredygtigt smykke.

I takt med, at fokus endnu engang er ved at skifte fra It-tasker til It-smykker, vendes blikket mod problemstillingerne omkring smykkeproduktion: Man taler om konflikt – og bloddiamanter, håndtering af stærk gift forbindelse med guldudvinding, og den generelle udnyttelse af natur og mennesker, der ofte ligger til grund for ellers så skønne smykkers tilblivelse. 

Moderigtig æstetik og social ansvarlighed

Med Det Grønne Guld viser de 10 danske smykkedesignere dog, at fantastiske smykker ikke nødvendigvis behøver, at blive skabt på bekostning af miljø og arbejdsforhold. Etablerede designere som blandt andre Charlotte Lynggaard fra Ole Lynggaard Copenhagen, Marianne Dulong og Jane Kønig udstiller således smykker, der har fokus på social ansvarlighed og høj kvalitet, uden at gå på kompromis med moderigtig æstetik.

Peter Ingwersen byder velkommen

Designer Peter Ingwersen, som er en kendt fortaler for bæredygtighed i moden med sit mærke Noir, åbnede udstillingen med en fin tale om, hvordan vi er nødt til at blive mere bevidste om, hvordan det vi hænger om halsen eller putter om håndleddet er blevet fremstillet – Fra muslingers perler til diamanter hentet op fra miner. Akkurat som med bæredygtigt tøj, er produktionen af bæredygtige smykker et stort skridt i den rigtige retning mod en sundere natur og bedre forhold for arbejdere i den tredje verden.

De dukkede op til åbningen af Det Grønne Guld:

Covers skønhedsredaktør Charlotte Torpegaard, smykkedesignere Mads Kornerup og Charlotte Lynggaard, brodist Sarah Becker

Heartmade-designer Julie Fagerholt (th.) med designer Naja Lauf (tv.), guldsmed Marie von Lotzbeck, grevinde Cath Danneskiold-Samsøe

Fakta om Det Grønne Guld

Udstillingen kan ses på Kunstindustrimuseet i København frem til 30. september i år.

Se www.kunstindustrimuseet.dk » for mere information om åbningstider.

For information om forhandlere af smykkerne fra udstillingen, se www.fairtradejewellers.dk »

Noir-designer Peter Ingwersen, smykkedesigner Jytte Kløve med sin tidligere elev, nu guldsmed Marie von Lotzbeck, smykkedesigner Marlene Juhl Jørgensen

Den Grønne Guld kan opleves og beundres på Kunstindustrimuseet indtil 30. september i år.