Journalisten elsker sin spraymalede pels

Journalisten elsker sin spraymalede pels

Hvor finder du inspiration til dine køb?

– Jeg er storforbruger af magasiner i alle afskygninger, både danske og udenlandske. Jeg finder lige stor inspiration i boligblade som modeblade, for de to ting afspejler hinanden. I mit job laver jeg en del shoppesider til magasiner, så jeg bliver også inspireret i de mange butikker, jeg kommer rundt i, ligesom jeg kigger på blogs og netbaserede magasiner.

Hvilke designere inspirerer dig?

– Henrik Vibskovs lidt skæve og anderledes tankegang inspirerer mig. Han har nogle fede print og en lidt mere kunstnerisk indgangsvinkel til moden, og det giver nogle meget smukke silhuetter. Det er det samme med Stine Goya. Hun har en fantastisk evne til at lave farvekombinationer, som ikke ses andre steder, og hendes snit er utrolig flatterende.

Hvad er dit mest eksklusive køb?

– Min pels fra Copenhagen Fur i barberet mink. Pels stikker lidt af fra min normale stil, men leopardforet, den store hætte og det, at minken er spraymalet, gør den rå og cool. Den er ekstra fed, fordi den kan strammes ind i taljen, og så er den bare sindssygt lækker blød.

Fakta