Update-listen: Ugens vigtigste modenyheder

Update-listen: Ugens vigtigste modenyheder

Ugen der gik bød på en sexet lille modefilm af danske Rie Rasmussen, en ny cool butik i København og en spritny royal baby i Monaco.

Klik videre op bliv opdateret på de ting, vi snakker om lige nu …

Cara Delevingne er nettets dronning

Cara Delevingne kan ikke blot bryste sig af at blive kaldt ”den nye Kate Moss” i hjemlandet England. Hun er nu også den meste søgte mode-person på Google i 2013. Det skriver Vogue.com i denne uge.

Derudover har Cara opbygget sig et imponerende følge på de sociale medier, og har således i skrivende stund flere ned 3.5 millioner følgere op Instagram, og 1.271.900 på Twitter.

Ikke dårligt for den 21-årige skønhed, som allerede som barn lagde ansigt til kampagner for bl.a. Cadbury-chokolader. I dag er Caras kampagner noget mere luksuriøse, og tæller Burberry, H&M, Chanel og DKNY.

Charlotte Casiraghi er blevet mor

Smukke Charlotte Casiraghi, barnebarn af afdøde Prins Rainier III og prinsesse Grace (Kelly) af Monaco, og ansigt for Gucci-parfumen Forever Now, har født sit første barn.

Casiraghi, 27, og hendes kæreste Gad Elmaleh, 42, har fået en velskabt lille dreng, som har fået navnet Raphael.

”Charlotte bliver den bedste mor i verden, for hun er utrolig generøs og kærlig. Hun har alle kvaliteterne, en god mor skal have,” udtalte en stolt Elmaleh for nyligt til magasinet US Weekly.

Franske Gad Elmaleh er skuespiller og stand-up’er, og har en 12-årig søn fra et tidligere forhold med den franske skuespillerinde Anne Brochet. Han og Charlotte Casiraghi har datet i to år.

Marc Jacobs sidste kampagne for Louis Vuitton

Til sin sidste taskekampagne for for Louis Vuitton, har den fratrædende chefdesigner Marc Jacobs hidkaldt en række af sine mest glamourøse veninder som modeller. Vi kan dermed nyde både Sofia Coppola, Catherine Deneuve og Gisele Bündchen, i hvad der lige når at snuppe titlen som 2013’s smukkeste taskekampagne.

Update-listen: Ugens vigtigste modenyheder

Catherine Deneuve.

Update-listen: Ugens vigtigste modenyheder

Edie Campbell.

Update-listen: Ugens vigtigste modenyheder

Fan Bing Bing.

Update-listen: Ugens vigtigste modenyheder

Sofia Coppola.

I det nye år overtager Nicholas Ghesquiere tronen hos Louis Vuitton, og vi venter spændt på at se, hvad den franske mesterdesigner finder på til sin første kollektion for modehuset!

Karlie Kloss i sexet video af danske Rie Rasmussen

Den danske model og filminstruktør Rie Rasmussen har kreeret en sexet og mørk lille modefilm med topmodellen Karlie Kloss for Tamara Mellons nye mærke, TM Tamara Mellon.

Update-listen: Ugens vigtigste modenyheder


Filmen har fået navnet High Heels And Sharp Knives, og viser amerikanske Karlie Kloss fra modellens mest forførende side … (og så er der et lækkert lille twist til slut).

Se den lille modefilm her:

David Andersen har åbnet butik i København

København har netop fået endnu en stærk butiksprofil på bykortet. Det sker i kraft af designeren David Andersen, der åbner flagship store i Hyskenstræde i København. Med butikken vil David Andersen skabe en fysisk ramme for sine kommende kollektioner.

Den danske designer med det skarpe snit er kendt for et meget skarp æstetik og en international elegance. I den nye butik, der ligger i den gamle Trianon Bager, får David Andersen omkring 100 kvm at boltre sig på. Butikken er bygget om fra de oprindelige to etager til én, så lysindfaldet og loftshøjden sætter det retter fokus på de mørke kollektioner.

”Min stil er personlig, markeret, sofistikeret og en lille smule arrogant,” fortæller David Andersen i en pressemeddelelse. "Jeg lader mig ikke påvirke af janteloven, det stærke udtryk og holdbarhed er mine holdepunkter, når jeg designer. Det gælder også det nye butiksdesign.”

Butikken slog dørene op 16. december 2013 og ligger på adressen Hyskenstræde 8 i København.

Åbningstider:

Mandag til fredag: 10-18

Lørdag: 10-16

(Fra Euroman.dk)

Rihanna x Balmain

Barbados-sangerinden Rihanna er rykket op i de højere modelag, og har således landet sig en eksklusiv kampagne-aftale med selveste Balmain. De første billeder blev lanceret denne uge, og du kan se dem lige her:

Rihannas første kampagnebilleder for Balmain

Lily Collins for Lancôme – first look

Update-listen: Ugens vigtigste modenyheder

Musikeren Phil Collins smukke skuespillerdatter Lily blev i år ansigt for Maison Lancôme, og nu er det første kampagnebillede offentliggjort.


Lily Collins har tidligere spillet med i filmene The Mortal Instruments: Dæmonernes By og Snehvide-filmen Mirror Mirror (overfor Julia Roberts).

Læs mere om Lily Collins Lancôme-samarbejde her

Nye shows på Copenhagen Fashion Week

I går blev showplanen for Københavns modeuge offentliggjort, og det er med stor glæde at vi nu kan se frem til nye shows fra både Ganni, Mads Nørgaard og Birger Christensen. Desuden vil det belgiske mærke A.F. Vandevorst også gæste Copenhagen Fashion Week til januar, og dermed fortsætter modeugen det gode arbejde med at tiltrække spændende udenlandske designere, samt et hav af internationale indkøbere til vort lille land. Det er stærkt gået!

Ud over de nævnte mærker holder alle de ”gamle kendinge” selvfølgelig også shows, deriblandt Stine Goya, By Malene Birger, Anne Sofie Madsen og Bruuns Bazaar. For blot at nævne nogle få.

Du kan følge med i modeugen og se alle de nyeste look fra Danmarks bedste designere når CFW løber af stablen d. 28. januar – 2. februar.