Valentino-dokumentar på CPH:DOX
Ikke et øje var tørt, da Valentino sendte sin sidste couturekollektion på catwalken under den parisiske modeuge i februar 2008. Den italienske mesterdesigner, hvis karakteristiske røde kjoler kunne sætte catwalken (såvel som mangen et kvindehjerte) i brand, tog sin afsked med et storslået show, der markerede enden på en designæra.
Valentino-magien lever dog stadig, og den 8. og 13. november har du chancen for at se en af årets absolut mest seværdige dokumentarfilm i Dagmar, når festivalen CPH: DOX præsenterer den anmelderroste Valentino: the last Emperor. Filmen blev modtaget med stående ovationer på dette års filmfestival i Venedig og garanterer et unikt kig bag kulissen i modeverdenen.
I anledning af Danmarkspremieren har CPH: DOX desuden indgået samarbejde med Kødboderne 18 og Copenhagen Unfair om at lave en helt speciel event, og inviterer således premieregæsterne til Valentino-forestillingen den 13. nov. på after-party med DJ’s, kunst og mode.
Du kan sikre dig billetter gennem Nordisk Film Biografer på