Velvære for dig - Malene Birch

Velvære for dig - Malene Birch

Hvad indebærer velvære for dig?

Velvære for mig er i høj grad at give tid til sig selv for dernæst at dykke ned i kurven efter diverse naturlige hudplejeprodukter. En kombination, jeg særligt holder af før sengetid, er en maske med udødelighedsurten Jiaogulan og efterfølgende en ansigtsolie med omega 3. Ceremonien fuldendes, når ynglingspladen med P J Harvey brager ud af højtaleren. Det skaber et drømmende univers at forsvinde i, oplader batterierne og giver en dejlig ro indeni.

Hvad gør du for at holde dig i form?

Det er vigtigt for mig at holde mig i form og derved holde en slank figur, men samtidig er motion for mig også lig mental frihed. Min boldtræning har især fokus på at styrke min fysiske og psykiske balance. Jeg benytter mig også meget af de grønne oaser i byen til at gå lange ture, hvilket også er en god anledning til socialt samvær med veninderne.

Tænker du over, hvad du spiser?

En god kost for mig er en kombination af at tilfredsstille min søde tand, men samtidig også være bevidst om, hvad jeg spiser eksempelvis i form af variation og økologi. Økologi har for mig altid været en naturlig del af min kost og i øvrigt det at tjekke varedeklarationen på mine indkøb for diverse farve- og tilsætningsstoffer. En god og varieret kost hjælper figuren og hjernens ydeevne.

Har du et godt (og nemt) tip til mig, der gerne vil leve sundt og godt, men har en meget travl hverdag?

For mig er det først og fremmest vigtigt at prioritere en god nattesøvn. Det er her, kroppen regenererer og finder energi til dagens udfordringer. Derefter så husk det daglige vitamintilskud, der hjælper kroppens ydeevne. Ud over en god multivitamin er tilskud med Q10 og selen særligt vigtige, da Q10 er cellernes naturlige katalysator for energi og selen en antioxidant, der beskytter cellerne mod angreb fra frie radikaler.

Hvad gør du, når du skal forkæle dig selv?

En god start er en kop rød te og en plade økologisk chokolade med ingefær og mandarin for derefter at kunne fordybe mig i min passion for at kreere unika smykker i ædelmetaller.  Men forkælelse kunne også være, at tøserne er samlet, og aftenen byder på en rigtig god koncert i Vega.

INFO

lev vel

Store Kongensgade 42

1264 København K

www.levvel.dk »