Vil du være model i ALT for damerne?
Er du fotogen? Naturligt smuk? Og kunne du tænke dig at blive fotograferet i den nyeste mode? Så meld dig som ALT for damernes læsermodel 2014.
Vi søger efter kvinder i alle aldre, der er fotogene og naturligt smukke. Du skal være over 25 og have lysten til at få sat hår og lagt makeup af vores dygtige stylister, posere foran et kamera og vise den nyeste mode i ALT for damerne.
Vi udvælger i alt seks modeller, der løbende kommer til at optræde i bladet i 2014. Vi synes nemlig, at mode og skønhed skal repræsenteres på mange forskellige måder – og derfor leder vi efter dig.
SÅDAN TILMELDER DU DIG
Send os tre nyere og vellignende fotos af dig selv. Vi vil gerne se dig i både helfigur og portrætbillede. Skriv desuden: Navn og adresse, alder, højde, tøjstørrelse, og hvilken størrelse du bruger i sko.
Send en mail til model@altfordamerne.dk eller saml det i en kuvert til: ALT for damerne, Hellerupvej 51, 2900 Hellerup. Mrk. 'Modelkonkurrence'.
Sidste frist for tilmelding er 1. november 2013.
DU KAN BESTEMME, HVEM DER SKAL VINDE
Din stemme gælder, når vi skal udvælge, hvem der skal være ALT for damernes seks læsermodeller 2014. Blandt alle de indsendte bidrag udvælger juryen 20 modeller, som vi offentliggør på ALTfordamerne.dk 8. november. Her kan du stemme på din favorit. De seks vindere bliver offentliggjort i ALT for damerne nr. 5, 2014.
Juryen består af: chefredaktør Tina Nikolaisen, redaktionschef Mette Mølbak, moderedaktør Line Hindsgaul og creative director Helle Vestergaard.
SET I ALT FOR DAMERNE
Som læsermodel for ALT for damerne får du mulighed for at blive stylet til modeserier og guides i bladet med et professionelt team omkring dig.
DET KAN DU VINDE
Bliver du udvalgt som en af de seks læsermodeller, får du lækre præmier for en værdi af over 10.000kr.
Se hvordan det gik med sidste års modeller, der ved flere lejligheder optrådte i bladet på næste side.