Vi slår lige et slag for et felt, der normalt ikke falder indenfor vores område – fodbold. Det gør vi, fordi det ikke kun handler om VM og mænd der okser rundt i en svedig måljagt. I dette tilfælde er du med til at hjælpe udsatte kvinder.
Det er Ganni og velgørenhedsorganisationen Sensational Football, der er gået sammen om at skabe en ny og temmelig flot fodbold, som bliver solgt på Gannis hjemmeside.
Overskuddet bliver sendt direkte til arbejdet med at hjælpe udsatte kvindelige asylansøgere.
Og faktisk var der ikke langt fra tøjdesign til bolddesign for Ditte Reffstrup, kreativ direktør hos Ganni, som hun her forklarer:
- Som gammel fodboldpige kender jeg værdien af fællesskabet på et hold. Det har været fantastisk at designe bolden og vide at overskuddet fra den går til et projekt, der støtter udsatte kvinder, siger hun.
En lang række seje, stilfulde kvinder bakker op om projektet, og det kan du også gøre ved at købe bolden, der er verdens første udviklet til kvinder med en lethed, der gør spiller hurtigere og sjovere, her.
Model Maria Palm og sangerinde Pernille Rosendahl.
Model Caroline Brasch-Nielsen og blogger Trine Kjær.