"Det er måske en smule tidligt at begynde at tænke i bare ben og sandaler, men jeg kan ikke lade være. Hvorfor denne kjole fra Heartmade helst skal flytte ind i min garderobe meget snart!"

Kjole fra Heartmade, 1.599 kr. hos Heartmade.dk

"Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er meget til mørkeblå (hvis jeg da en sjælden gang imellem vover mig ud i at gå med farver), og lædersager er jeg lige så vild med. Så denne nederdel forener ligesom to favoritting. What's not to love?"

Mørkeblå lædernederdel fra By Malene Birger, 3.499 kr. hos Bymalenebirger.com

"Jeg husker tydeligt de jeans, jeg gik i i 1990'erne. Det var min brors aflagte, og de sad ret meget som de her: store i lårene og smallere forneden. Desuden lignede det, at jeg havde en lillebitte...du ved...min bror drillede mig i hvert fald. Ikke særlig flatterende, syntes jeg dengang, men nu har jeg alligevel mange år efter skiftet mening, for Jeans'ne fra Zara skal jeg da have."

”Mommy jeans” fra Zara, 299 kr. hos Zara.com

"Den er noget mindre, end man lige forestiller sig, når man ser den på billedet, men Balenciagas Mini Papier er alligevel den perfekte hverdagstaske, og så er jeg vild med, at den har lidt mindre nitter end de klassiske modeller har."

Mini Papier taske fra Balenciaga, ca. 7.100 kr. hos Balenciaga.com

"Jeg spottede nederdelen, da jeg var med (moderedaktør) Gertrud i London i februar. Siden har jeg tænkt på den flere gange, og jeg må nok snart erkende, at jeg ikke kommer til at glemme den (og derfor må eje den naturligvis)."

Nederdel fra Whistles, ca. 2.480 kr. hos Mywardrobe.com

"Jeg er normalt ikke til det der med at vise en masse hud, men jeg forestiller mig, at denne lædertop kan erstatte en bh indenunder en tynd skjorte eller med en fræk lille tanktop over (tilsat nederdelen fra Whistles, please)."

Læder-tubetop fra H&M, 399 kr. hos Hm.com

"En frisk duft fra übercool Comme des Garcons. Den skal være min signaturduft her til forår."

Odeur 53  fra Comme des Garcons, 750 kr. hos Stormfashion.dk

"Sorte sneakers kan man aldrig få for mange af, tænker jeg, så de her skal flytte ind i garderoben. Jeg bruger tit sneakers, og jeg synes de her vil være perfekte til et stramt pencilskirt og en tanktop/sweatshirt."

ZX Flux sneakers fra Adidas, 799 kr. hos Stormfashion.com

"Kan du huske den tanktop, jeg har fablet om flere gange her i galleriet? Det skal da være denne her."

Tanktop fra Wood Wood, 800 kr. hos Woodwood.dk

"Jeg har kigget på Valentinos stiletter med nitter i flere sæsoner nu, men for det første har jeg ikke haft råd, og for det andet har jeg ønsket mig dem i en så neutral farve som muligt. Selvom jeg da gerne ville være typen, der fyrede den dag og sagde "jeg snupper bare de neonfarvede, tak", kommer det ikke til at ske foreløbig. Så i stedet satser jeg på denne fantastisk smukke sorte variant med sølvnitter."

Valentino sorte stiletter, ca. 5150 kr. hos Stylebop.com

Jeg fejrer altid foråret med en sortering af gamle sager i garderoben og efterfølgende belønning i form af shopping - whatever works, ikke?

Denne sæson har jeg allerede fundet en masse favoritter - alt fra pencilskirts til tasker og sporty toppe. Især 10 ting kan jeg ikke få ud af hovedet. Dem kan du se her i galleriet.

Go' shopping!