Nanna Ragnhild
Foto: Janus Nielsen
Nanna Ragnhild afslører sønnens navn
Nu er forældreparret endelig sikre på, hvad ønskebarnet skal hedde.
Nanna Ragnhild Eliasen og Stefan Hansen måtte væbne sig med tålmodighed, da de i lang tid kæmpede for at blive gravide, men efter seks år lykkedes det mod alle odds.
Den 20. juni blev kunne forældreparret byde en lille søn velkommen til verden, men efterfølgende har hendes følgere måtte være tålmodige, da parret tog sig god tid med at afsløre guldklumpens navn.
Artiklen fortsætter under videoen...
Det har dog ikke været for at holde noget hemmeligt, men fordi de skulle være helt sikre, før de annoncerede noget. Det er de dog nu, og i et opslag på Instagram afslører "De unge mødre"-stjernen, at de endelig har lagt sig fast på et navn – som var Stefans forslag.
– Nu er det selvfølgelig ikke kun mig der bestemmer, men Stefan har hele tiden været sikker på navnet, men også åben for, at hvis jeg kom med et forslag, som virkelig ramte noget i ham, så var han med på den. Det har jeg dog ikke fundet endnu, skriver Nanna i opslaget.
Tv-kendissen har delt et billede, hvor man kan se navnet "Theo" pynte væggen i selskab med en dinosaur på det lille børneværelse.
– Så velkommen til verden, elskede lille Theosen, Superman, T, minimusen, lillefyren og helt sikkert en masse andre kælenavne i fremtiden, afslutter hun opslaget.
For 12 år siden medvirkede Nanna i "De unge mødre", hvor hun blev mor til Malucca, der nu er storesøster til den lille Theo.
Nanna og Stefan mødte hinanden tilbage i 2018, og ønsket om at udvide familien voksede. På Instagram delte Nanna sidenhen ofte ud om sin fertilitetsbehandling, da det skulle vise sig at være udfordrende for parret.
Du kan selv se Nannas opslag herunder: