Anna Munch har
været et kendt ansigt, siden hun startede som børneskuespiller i en alder af 12
år.
Siden da har hendes karriere kørt med fuld fart, og i dag lever hun af at
spille skuespil, drive sit eget tøjmærke og være indholdsskaber på sociale
medier. Den kun 20-årige Anna Munch blev hurtigt meget selvstændig, men livet
som ung og samtidig offentlig person førte også til, at hun hurtigt kunne komme
til at lukke sig om sig selv.
”Som ung teenager,
hvor jeg pludselig fik sat en masse krav op både fra omverdenen, men også fra mine
forældre, og også havde forventninger til mig selv, så gik jeg lidt i
oprørsmode. Jeg tænkte, at jeg var den eneste, der vidste, hvad der var bedst
for mig,” siger hun.
Men pludselig gik
det op for Anna Munch, at der var en masse mennesker omkring hende, der stod
klar til at hjælpe. Alle de tanker og udfordringer, hun helt naturligt oplevede
som teenager, fandt hun ud af, at hun ikke behøvede at stå alene med.
”Det gik op for
mig, at jeg havde brug for nogen at snakke med. Jeg havde brug for noget hjælp
– og det hjalp mig jo, at jeg rakte ud. Jeg har helt klart lært at åbne op en
gang i mellem. Det er så vigtigt at tale om sine problemer, og det har jeg
været dårlig til, for det kan jo føles træls at være så følsom, at man skal tage
nogen til side og fortælle dem, hvordan man har det.”
Dog kan det
stadig føles svært for Anna Munch at være sårbar – og hvis tankerne bliver for
private, har hun fundet en anden måde at komme ud med dem på.
”Hvis det ikke er
noget, jeg har lyst til at sige højt, så skriver jeg det ned i min dagbog. Det
er jeg blevet meget glad for. Jeg synes, det er enormt rart at skrive mine
tanker ned.”
Nyt syn på sine forældre
Særligt én person
har Anna Munch et særligt forhold til. Når hun så ud over den oprørskhed, hun
følte overfor sine forældre, besad denne person en egenskab, der blev vigtig
for hende.
”Jeg er meget tæt
med min far. Ham støtter jeg mig meget opad. Jeg er også tæt med min mor, men..
jeg tror, at min far er en lytter, hvor min mor og jeg begge to taler. Så der
er mange ting, jeg kan vende med ham. Der er næsten ikke noget, han ikke ved om
mig.”
Selvom Anna Munch
har et rigtig tæt forhold til sin far og deler det meste med ham, så føles det
stadig ubehageligt at dele de svære ting – men det har en kæmpe fordel.
”Jeg har da også
nogle ting i mit liv, som jeg stadig har lidt svært ved at snakke om. Jeg vil
sige, at jeg synes aldrig, det er så sjovt at åbne om for de sårbare ting, men
jeg synes, det er enormt rart at kigge tilbage på, når jeg har gjort det. Hvis
jeg har haft en snak med min far om noget, og jeg kigger tilbage på det efter
noget tid, hvor jeg kan se, at jeg ikke er det sted længere. Så ved jeg, at det
løste sig, og det skal det, jeg står i nu nok også gøre.”
Den dag i dag
bruger Anna Munch både sin far og mor til at støtte sig opad, og det er gået op
for hende, at deres syn på tingene kan være til stor hjælp for hende.
”Jeg tror, jeg
har lært, at forældre ikke altid ved bedst, men de har i hvert fald en idé. Lige
meget hvad, så er det altid en god idé at snakke med nogen, der kan se det
udefra, så man lige får en reality check. Jeg har fået enormt meget tillid til
mine forældre, fordi de har hjulpet mig så meget igennem de her år.”
