Frederik Ottosen iklædt en sort sweatshirt og solbriller i panden.
Frederik Ottosen på SMUK Festival 2025, fredag

Færre modeljobs efter "Bachelorette": Derfor er Frederik glad for udfaldet

Frederik Ottosen er kendt fra TV 2s datingprogram "Bachelorette", og det skulle vise sig at være en kæp i hjulet, når det kom til modelkarrieren. Pludselig var det nemmere at sige farvel til et arbejde, der har ført mange negative ting med sig. 

Logo Realityportalen RP RPLOGO

I over et årti har Frederik Ottosen, som lige nu er aktuel i "Fear Factor", været vant til at se sit ansigt på store billboard-plakater i bybilledet. Det fulgte med i arbejdet som model. 

LÆS OGSÅ: Glenn Bech åbner op om bruddet: "Det var mig, det traf beslutningen"

Men der var også en anden ting, som fulgte med for Frederiks vedkommende. I mange år led han under en spiseforstyrrelse, som kom i forlængelse af modelkarrieren. 

Artiklen fortsætter under videoen:

For når Frederiks udseende konstant kom under lup til diverse castings, og udfaldet blev et "nej tak", så var det svært ikke at tolke det som en afvisning af hele ens person.

– Når jeg var til modeuge, var jeg til 12 castings om dagen, hvor jeg også fik 12 gange nej. Om dagen. I en måned. Da jeg kom hjem, så græd jeg bare. Det, syntes jeg, var hårdt. Man er i en alder, hvor man er nem at forme, siger Frederik i nyeste afsnit af "Marcus og Realitypanelet". 

Her afslører han også, at han for nylig har sagt sin kontrakt op. 

I dag er han derfor helt ude af modelverdenen, men det var ikke en nem beslutning at sige farvel til den del af sig selv. 

– Nu er jeg ude at det, men det var også svært. Jeg følte desværre også, at det var blevet en del af min identitet. Hvis jeg ikke var model-Frede, hvem var jeg så? 

Beslutningen har dog uden tvivl været helt rigtig, slår han fast. 

– Jeg stoppede, fordi jeg har  været model, siden jeg var 16, og jeg synes, det er en ærgerlig branche. Jeg kunne ikke lide at være der længere, siger Frederik, som til daglig arbejder i en medicinalvirksomhed. 

I Danmark var det "sjovt nok" at gå på arbejde, men i udlandet er det en anden snak ifølge Frederik. 

– Det har fodret en masse usikkerheder indeni mig, fordi jeg var så ung, da jeg startede. Jeg blev enormt selvbevidst, og jeg blev enorm blufærdig. Jeg fik en spiseforstyrrelse, da jeg var yngre, og jeg tror aldrig helt, man slipper det. Men jeg er blevet bedre til at arbejde med det, siger Frederik og tilføjer: 

– Men jeg er generelt usikker på mange ting. Det handler både om udseendet, og om jeg er god nok, forklarer han. 

Brug for hjælp eller rådgivning?

Hos Foreningen Spiseforstyrrelser & Selvskade kan du få hjælp og rådgivning, hvis du har brug for det. 

Du kan altid ringe til deres rådgivning på 70 10 18 18, hvis du har det svært. 

Hvis du er pårørende kan du også række ud og få en række gode råd.

Færre jobs efter tv-debut

Hvorfor tiden netop nu var moden til, at han sagde farvel hænger også sammen med efterspørgslen. 

– Til sidst var der heller ikke så meget arbejde. Det har faktisk været en ulempe at være med i "Bachelorette". Firmaer var ikke så vilde med, at jeg blev associeret med dét. De ville hellere bare have, at jeg var et ansigt. Så min tv-medvirken har faktisk givet færre jobs. 

Her kunne man fristes til at tro, at han derfor fortryder sin medvirken. Men sådan ligger landet ikke, forsikrer Frederik. 

– Jeg var ved at være færdig med det. Det her var bare den allersidste dråbe, siger han. 

Du kan høre resten af podcastafsnittet lige her, eller hvor du normalt hører dine podcast.