Christel Trubka og Fleur Trubka
Foto: Janus Nielsen
Mor fortæller Christel om sex: Hun er læremester
Christel og hendes mor deler alt - undtaget mænd.
Der er ikke det emne, som Christel Trubka og hendes mor, Fleur, ikke kan snakke om.
Artiklen fortsætter under videoen...
I ugens afsnit af "Marcus og Realitypanelet" fortæller de, at mens heste er noget af det, de snakker mest om, så er privatlivet også et hyppigt emne.
– Min mor ved alle mine hemmeligheder, og jeg tror, jeg vil vove den påstand og sige, at jeg ved alt om min mor, siger Christel, mens Fleur giver hende ret.
Mor og datter er nemlig så tætte, at de deler alt.
– Bare ikke mænd, lyder det fra Christel.
Podcasten "Marcus og Realitypanelet" er leveret i samarbejde med Just Eat.
Christels mor er altså hendes allerstørste støtte, og derfor har Fleur da heller intet imod, at hendes datter laver OnlyFans.
– Så længe hun ikke går på gaden, er jeg ligeglad. Hun kan lægge hvad end hun har lyst til op derinde, og hvis hun vil bekræftes af dem – det ved jeg, hun bliver. Det har alle kvinder brug for, fortæller Fleur.
Ingen grænser
Værten Markus Eklund spørger, om de to aldrig sætter en grænse for, hvor åbne de kan være overfor hinanden.
– Nej, lydet det fra begge.
Men selvom der ikke findes et upassende emne, så er der upassende tidspunkter for de intime snakke.
– Jeg var ude at køre med mine døtre. De sad bagi, og en af dem sagde - jeg kan ikke huske hvem - "ved du hvad mor, jeg har prøvet at lege sherif". Altså at hun fik den i røven. Den kunne jeg lige have ventet lidt med at få at vide, fordi jeg kørte bil. Den kunne vi tage, når vi kom hjem. Så snakkede vi om det der, forklarer Fleur, mens Christel tilføjer, at selvom de forsøger ikke at tage snakkene i køen i supermarkedet, så sker det til tider alligevel.
Åbenheden går begge veje – Fleur kan nemlig også fortælle Christel om sit sexliv.
– Jeg har tit spurgt min mor om alt muligt. Hun er – jeg har lyst til at sige læremester. Hun har også været ung engang, forklarer Christel, mens Fleur fortæller, at ærligheden går i generationer.
– Jeg har det ikke fra fremmede. Jeg gjorde det også med min egen mor.
Opdraget til åbenhed
Fleur har nemlig bevidst lært begge sine døtre at være åbne i deres opvækst.
– I hvert fald overfor mig. Christel er det så overfor alle. Min ældste datter er også meget åben og ærlig, hun er så bare mere moderat end vi er. Hun kan godt sige det på en mere sober måde, fortæller Fleur, der aldrig har taget snakken om blomsten og bien med sine døtre, men snarere satte gang i samtalerne, når den rigtige tid kom.
– Jeg tror, at da Christel begyndte at blive mere interesseret i drenge, sagde jeg til hende, at jeg syntes vi skulle gå til lægen og få p-piller.
Men selvom samtalerne er ufiltrerede mellem Fleur og Christel, så har der aldrig været tvivl om, hvem der var moren i relationen.
– Når min mor skulle være min mor, så var hun min mor. Når min mor skulle være min veninde, var hun min veninde, fortæller Christel og tilføjer, at Fleur også kan skælde hende ud, hvis det er nødvendigt.
Lyt til afsnittet af "Marcus og Realitypanelet" med Christel Trubka og hendes mor, Fleur, herunder, eller hvor du normalt hører dine podcasts.