Michella Meier-Morsi i selskab med børnene.
Michella Meier-Morsi.

DR-par er blevet forældre til deres sjette barn: "Det hele er kommet som et chok"

Det har været nogle hårde dage for parret, der i forvejen har både tvillinger og trillinger.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Den 4. marts er datoen, hvor det sjette medlem af børneflokken hjemme hos Michella og Mark Meier-Morsi fremover kan fejre sin fødselsdag – og som den eneste kan han have den store dag for sig selv, da hans ældre søskende er tvillinger og trillinger.

Michella fødte nemlig sidste uge en lille søn. Det fortæller hun i et opslag på sin Instagram, hvor hun deler, at den fine baby meldte sin ankomst på præcis det tidspunkt, de havde forventet.

Artiklen fortæstter under videoen...

Der var dog nogle udfordringer, der alligevel gjorde, at parret, som er kendt fra DR-programmet ”Tillykke, I skal have trillinger!”, har måtte tilbringe ekstra tid på hospitalet.

– Desværre landede vi alligevel på neonatal. Han havde drukket meget fostervand, og hans lunger klappede sammen, så han havde brug for CPAP (en maskine, der gør det lettere at trække vejret, red.) og lidt andet, skriver Michella i opslaget og tilføjer, at familien derfor har haft nogle hårde dage.

– Både fysisk med et striks program for både mig og baby, men også psykisk. Det hele er kommet som et chok. Mark var med det første døgn, men måtte tage hjem til resten af børnebanden, så det er bare mig og lillemanden på hospitalet. Han er heldigvis fantastisk selskab.

Familien består i forvejen af tvillingerne Ophelia og Philippa på seks år og trillingerne Charles, Theodore og Gabriel på fire år.

Da Michella afslørede graviditeten tilbage i oktober, fortalte hun, at den ikke var planlagt, men at lillebror uagtet var et ønskebarn for familien, der altså nu består af otte medlemmer.

Du kan selv se opslaget herunder: