Pressedag for "Love Island" 2025
Foto: Janus Nielsen
Ny "Love Island"-deltager lever dagligt med smerter
Efter en brækket ryg og adskillige operationer har hun kastet sig over nye udfordringer i sit liv.
Når Silke, 23, i dag indtager tv-skærmen som deltager i ”Love Island”, er det med en bagage, de færreste kan sætte sig ind i. Hun har nemlig levet størstedelen af sit liv på motocrossbanen – og betalt en høj pris for sin passion.
Artiklen fortsætter under videoen:
- Jeg har kørt motocross, siden jeg var ti og kørt på konkurrenceplan – jeg har ikke været den bedste, men jeg har brugt rigtig meget tid på sporten, men også uden for sporten for at det kunne lade sig gøre, fortæller hun til HER&NU, da vi møder hende på "Love Island"-pressedagen.
Det har ikke været helt smertefrit at bruge så meget tid på motocross.
- Efter
en brækket ryg og 7-8 operationer på arme og andre steder, så havde jeg brug
for at lave noget andet. Jeg
har været rigtig uheldig men det er ikke unormalt at brække noget. Vi er
lykkelige, hvis vi kun brækker en arm eller et kraveben. Det er lidt værre,
hvis man brækker ryg og ben. Det er lidt mere tough, fortæller hun.
Og sporten har sat sine tydelige spor, som hun stadig mærker i dag.
- Jeg har på daglig basis stadig smerter og fået en diskusprolaps og noget slidgigt, så jeg er blevet lidt ældre i min krop. Det har betydet, at jeg går all-in på at spise ordentligt og sove ordentligt. Jeg drikker ikke særlig meget alkohol, fortæller Silke
Silke har kastet sig ud i ”Love Island” for at få et nyt kapitel i sit liv – og fordi hun føler sig klar til rollen som ung mor.
- Jeg stod et sted
i mit liv, hvor jeg havde brug for at der skete noget vildt. Jeg havde brug for
at tage mit liv i egen hånd. Og det her var en af de ting, hvor jeg tænkte, nu gør jeg bare, hvad jeg har lyst til. Det var
meget yolo, fortæller hun.