Smaskforelsket: Har fundet kærligheden

Smaskforelsket: Har fundet kærligheden

Paradisoen blev kontaktet af en gammel flamme, og efter en date genfandt de hinanden. 

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Om deltagerne i "Paradise Hotel" har held i spil, det må tiden vise, men flere af hotellets gæster har i hvert fald held i kærlighed. 

LÆS OGSÅ: "Kærlighed hvor kragerne vender" er tilbage: Her er datoen

Blandt dem, som har fundet kærligheden efter programmet, er 26-årige Oliver Patrick Sørensen. 

Artiklen fortsætter under videoen:

Det fortæller han i det nyeste podcastafsnit af "Marcus og Realitypanelet". 

– Da jeg kom hjem fra "Paradise Hotel", blev jeg ramt af en DM om, hvordan det går. Faktisk fra en jeg har kendt i et stykke tid, og som jeg sås med engang. Der skete bare nogle ting, der gjorde, vi ikke kunne være sammen, forklarer paradisoen i podcasten. 

Hurtigt udviklede korrespondancen sig til, at de fik en date i kalenderen.

– Hun var i Malaysia, så jeg rejste ned for at besøge hende. Det var nærmest romance igen, og vi begyndte at ses dernede. Efter vi er kommet hjem, så arbejder vi bare så småt på det, forklarer han. 

Kvinden, som har stjålet Olivers hjerte, hedder Laura With og er 24 år gammel. Ifølge Oliver er de ikke kærester endnu, og den tager han på egen kappe. 

– Jeg har ikke mandet mig op til at spørge ordentligt, og nu er jeg ved at blive kendt, så nu vil jeg gerne gøre noget ud af det, siger han. 

Også Jasmin Klaudia og Marius Liliendal har fundet kærligheden i hinanden, Ligesom Julie Berthelsen fra samme sæson også har fundet en kæreste efter sin deltagelse.

Du kan se et billede af Oliver og Laura herunder:

Oliver og Laura på ferie sammen begge iklædt helt sort tøj.
Oliver og Laura
Laura og Oliver sidder i en sofa.
Laura og Oliver.

Du kan høre resten af podcasten lige her, eller hvor du normalt hører dine podcasts.