Philip Mays nye program samler realitylegender
Nu er det afsløret, hvilke kendisser der skal dyste i Philip Mays nye quizprogram "Klågere end du tror". Mød dem alle lige her.
Realitystjernen Philip May, der selv har medvirket i et hav af realityprogrammer såsom "Paradise Hotel", "Fangerne på fortet" og "Divaer i junglen", er vært på et spritnyt quizprogram.
Som HER&NU tidligere kunne afsløre, skal han være vært på Viaplay-programmet "Klågere end du tror", hvor en række realitylegender – som navnet antyder – skal dyste om, hvem der er Danmarks klogeste realitydeltager.
Artiklen fortsætter under videoen:
Her er det en række tv-stjerner – heriblandt nogle vaskeægte realitylegender, som skal testes i deres paratviden.
I hvert afsnit inviteres to kendte gæster ind til en dyst, som består af fem runder, hvor Philip May er benhård dommer.
I hvert opgør kåres en vinder og en taber, men det er først til allersidst af de to deltagere med flest point vender tilbage til studiet og dyster om titlen som Danmark klogeste realitystjerne.
Kendte deltagere
Det er blandt andet realityveteraner som Janni Ree, Marc Ciano, Pernille Nygaard og Peter Birch, der har taget udfordringen op.
Også nyere stjerner såsom Andreas Holm fra "Robinson Ekspeditionen" og "Paradise Hotel"-vinder Jasmin Kofoed har takket ja.
Viaplay har endnu ikke offentliggjort premieredatoen.
Du kan møde alle deltagerne lige her: