William og Alberte i "Love Island"
Foto: Janus Nielsen og Viaplay
Efter krænkelsessag: "Alberte fortjente det ikke"
William Birkvang fortryder sin adfærd i "Love Island", der førte til en bortvisning.
William Birkvang misforstod Alberte Pitters signaler og endte i en krænkelsesdag og øjeblikkelig bortvisning fra "Love Island" efter at have pillet Alberte på brysterne og mellem benene, mens hun sov.
Artiklen fortsætter under videoen.
Straks efter natten vidste William, at den var gal, og som man ser i programmet, bliver han meget ked af situationen.
- Jeg vil rigtig gerne sige undskyld til Alberte, for hun fortjente det ikke. Jeg synes, hun er en pissedejlig pige, og jeg håber, på trods af det, der er sket, at vi kan være i samme rum, siger William i programmet.
William får ikke lov til at sige undskyld direkte til Alberte i programmet, og det er først en måned efter optagelserne, de mødes igen, det fortæller de om i Viaplay Vodcasten "Love Island - de skjulte sandheder".
Her sætter William flere ord på oplevelsen og sit exit.
- Det er ikke så meget det, at jeg ryger ud af villaen, jeg er ked af, men det var mere begrundelsen for hvorfor, siger William.
William har ikke ønsket at sætte yderligere ord på hændelsen, end det han udtaler til Viaplay, hvor han også anerkender Albertes oplevelse af sagen.
- Det bliver vist, som det er, og jeg kan også godt se problemet i det. Jeg kunne også mærke på Albertes adfærd, at den ikke var helt god, siger William.
I dag har Alberte tilgivet William, hvilket William er meget taknemlig for.