5 enkle tips til et sundere liv

5 enkle tips til et sundere liv

1 Start sundt

Tryl dig selv sund allerede fra morgenstunden ved tilsætte friskpresset citronsaft i dagens første glas vand. Du booster dig med C-vitamin plus et højt indhold af B-vitaminer samt mineralerne fosfor, jern, kalcium, kalium og magnesium - og så er du jo allerede nået rigtigt langt!

2 Grin

At grine sætter gang i din mavemuskler og stimulerer dit kredsløb. Derudover udløser det endorfiner, der får dig til at slappe af og føle dig godt tilpas, ligesom forskning viser, at det styrker dit immunforsvar (så det er ikke uden grund at mange børnehospitaler ansætter klovne til at sprede lidt glæde og latter).

3 Lyt til musik

Når du lytter til musik, udløser din krop stoffet dopamin, som får dig til at slappe af og mærke velvære - derfor kan det ofte være sundere at smide en CD på anlægget end en Panodil i munden. Forskning viser, at en halv time dagligt med musik kan sænke dit blodtryk markant. På apoteket kan du f.eks. derfor også købe helende toner under navnet "MusiCure", som har til formål at hjælpe mod bl.a. stress.


4 Drik æblecidereddike 

Drik 1-2 teskefulde æblecidereddikke inden din middag eller erstat den i din madlavning hvor du ville have brugt lager- og hvidvinseddike. Det opretholder en fornuftig syre/base-balance i din krop og stimulerer fordøjelsen og forbrændingen. Gå efter en økologisk af slagsen - de smager bedst!

5 Sov godt

Når du sover styrker du dit immunforsvar, som bl.a. nedsætter bakteriemængden i din krop, dit muskelvæv bliver genopbygget - og det er det samme med hud, hår og organvæv, ligesom din lever skiller sig af med affaldsstoffer. Alt dette kræver energi, og det giver du plads til ved at sove. Et sidste tip: Gå efter mindst 8 timers uafbrudt søvn. Mange mennesker får i dag kun cirka syv timers søvn, og det er faktisk hele to timer mindre, end man i gennemsnit sov for bare 50 år siden!

Fakta