Myriam er ansigtsblind: ”Jeg genkender ikke engang mine gode venner”

Myriams hjerne gemmer ikke information om ansigterne på de mennesker, hun møder. Hun genkender dem sjældent – ikke engang dem, hun møder ofte.

– Jeg ser ansigter på samme måde som alle andre, men så snart jeg lukker øjnene eller ikke længere kan se dem, glemmer jeg detaljerne. Jeg kan ikke visualisere dem og kan ikke gemme dem, indtil jeg ser dem igen. Det fører til mange mærkelige situationer, nogle triste og andre sjove. Sjove for alle undtagen mig, siger hun.

Som mange andre ansigtsblinde mennesker tog det lang tid, før Myriam indså, at der var noget galt.