5 typiske fejl, nye løbere begår
# Ingen opvarmning eller udstrækning
Det er vigtigt ikke at springe opvarmning inden løb, samt udstrækning efter løb, over, da de to ting kan forhindre skader.
TIP! Husk, at din opvarmning sagtens kan være langsomt løb i starten af din løbetur, hvis du tror, at opvarmningsfasen kan afholde dig fra at komme ud og af sted.
# Ingen disciplin
Har du lovet dig selv, at du vil løbe 2 gange om ugen, så lev op til det. Hvis vejret pludselig ikke er til det, du bliver syg eller der opstår andre reelle forhindringer, så er det vigtigt, at du sørger for at komme ud og af sted ved den næste mulige lejlighed – med det samme! Hvis du udskyder for tit, er det endnu sværere at bevare en god løbeform.
TIP! Spørg altid dig selv: ”Hvorfor vælger jeg egentlig at udskyde denne løbetur?”. Det er okay at springe over i ny og næ, men magelighed er ikke en seriøs undskyldning, for det kan alt for nemt blive din akilleshæl.
# Dårlige sko
Det koster ikke boksen at skulle løbe, for du kan løbe i stort set hvad som helt. Det er genialt! Dog gælder denne regel ikke, når det handler om sko. Billige, gamle, nedslidte løbesko kan bidrage til skader og muskelømhed. Lidt skal du altså ud at investere, når du går i gang med at løbe.
BONUS! En lækker løbesko, der gør turen mere behagelig, kan desuden motivere dig på længere sigt. Står der et par beskidte sko derhjemme og glor på dig, som er købt for 5 år siden, bliver du nok ikke specielt inspireret til at komme af sted, vel?
# Dårlig vejrtrækning
Det lyder måske underligt, men mange glemmer at trække vejret ordentligt – ikke mindst, når de dyrker motion! Din vejrtrækning er elementær for din performance, så prøv at være bevidst om, hvorvidt du hiver efter vejret, eller rent faktisk trækker vejret ordentligt og dybt. Både til dagligt, og når du dyrker motion.
TIP! Book en yogainstruktør i en time til at lære dig de bedste vejrtrækningsteknikker. Priserne ligger typisk på ca. 500 kr.
# Dyrker kun løb
Du vil blive en bedre løber, hvis du kombinerer dit løb med en anden sport, fordi det vil styrke din krop. Løb styrker især din underkrop, så gå gerne efter noget, hvor der også er fokus på din overkrop.
TIP! Pilates vil øge din krops fleksibilitet og smidighed.
Læs også artiklen: »Vil du løbe bedre? Prøv pilates!
Nøgleord i denne artikel: løb, begynder, pilates, sko, vejrtrækning, disciplin.