“Boblende drikke er sagen. De virker ekstra friske. Så her kommer noget reelt: Grøn iced tea med bobler. Den svaler, opkvikker og forfrisker. Drikken er også helt sprød i smagen, som en kold øl kan være det.”
Mængde: ca. 1¾ L
Tilberedningstid: 5 minutter
Holdbarhed: 1-2 døgn på køl
ANVENDELSE:
Den eneste læskedrik du nogensinde har brug for… og så giver den dig reel energi frem for falsk energi.
Det skal du bruge
1-2 breve ActiGreen, PharmaGreen eller Rahimi grøn te-pulver (kan fås i helsekostforretninger og Matas) eller 2 spsk. god grøn te, f.eks. Jasmin Pearls, Yunnan, Long Jing eller Sencha
1 dl kogt vand
1½ L danskvand
evt. citronsaft
Sådan gør du
Opløs grøn teekstrakt i det kogte vand eller lad tebladene trække i 2-3 minutter i tempereret vand (kog det og lad det stå 5 minutter, så temperaturen når ned omkring 80 grader).
Lad tekoncentratet afkøle i cirka 10 minutter. Hæld det så i en stor kande eller skål (der skal være plads til mindst 2 l). Hæld forsigtigt danskvandet i. Det skummer, så vær varsom. Hæld langsomt og gerne ned ad siden af kanden, som holdes skråt.
Tilsæt evt. citronsaft.
Sundhedsfif:
Grøn te giver energi på en meget blidere måde end kaffe og så er det blidt ved maven. Kaffe indeholder derimod masser af garvesyre. Garvesyre er det, man dypper kohuder i for at lave dem om til læder. Hvordan tror du dit mavetarmsystem har det, hvis du drikker 2 L kaffe hver dag?