Tjek om redaktionen er kommet i form
Vi glæder os til at komme ud og løbe sammen med jer i Silkeborg, Odense, Århus, Fredericia, København og Aalborg! Men hvordan er dagsformen her umiddelbart før det første ALT for damernes Kvindeløb 2010?
“Jeg er uhyggeligt klar. Det bliver fantastisk og jeg glæder mig så meget til at møde ALT for damernes læsere i løbetøj over hele landet. Min bedste tid på 5 km er 24 minutter og 9 sekunder (det er så rart at tale om den tid…ha, ha) og jeg begynder ikke at græde, hvis jeg slår den.”
Camilla Frank, chefredaktør
“Jeg løber 2-3 gange om ugen, og skal med til 3 af kvindeløbene. ”Desværre” bliver det i form af arbejde, så jeg får ikke mulighed for at løbe selv..”
Maya Strandkvist, chefsekretær
“Jeg er da SÅ klar! Håber lige, at der ryger et par kilo mere – tjek min slankeblog! – inden den 14/6, hvor jeg skal løbe. Jo lavere kampvægt, jo hurtigere og lettere løb. Jeg løber 5 kilometer, da jeg skal have mine to søde piger med, og de kan vist ikke klare 10! (Super undskyldning, ikke?!)”
Marie-Louise Truelsen, journalist
“Puha…jeg er slet ikke klar til min 10 km. Kan lige klare mig igennem en 5 km men skal (snart) i skarp træning, hvis jeg ikke skal få et hjertestop på Dronning Louises bro. Sidst jeg løb var i søndags… 3 km blev det til ;o)”
Marie Brodersen, skønhedsredaktør
Her på ALTfordamerne.dk er vi også gået i skarp træning til dette års kvindeløb – dog har vi ladet løbeskoene stå, og i stedet forberedt en masse super seje features til dig. Selvfølgelig er vi til stede ved alle 8 løb, hvor vi tager en masse billeder, snakker med dig ,og sender dugfriske reportager hjem til redaktionen.
Og så fylder vi selvfølgelig hjemmesiden op med en masse spændende konkurrencer, gode løbetips, samt masser af guides og gode råd til dig - så hold godt øje med ALTfordamerne.dk – før, under og efter kvindeløbet!
Hvordan er din kvindeløbsform? Er du klar til at løbe 5 eller 10 km sammen med os, eller mangler der lige det sidste? Fortæl hvad du gør, for at blive klar til ALT for damernes kvindeløb – og stem ude til højre!