Er sjip det nye løb?
Det der med at sjippe er måske ikke længere kun noget for små piger. Det er nemlig ualmindeligt effektivt at sjippe, fordi du kommer i god form og forbrænder en hel masse kalorier, 250 på 20 minutter for at være præcis.
Alt hvad du skal bruge for at komme i gang er et sjippetov, og hvis du mener det rigtig seriøst, kan du bruge dette program:
Sjippeprogram på 20 minutter:
Sjip i almindeligt tempo 2 min.
Sjip hurtigt (eller dobbeltsving) ½ min. + almindeligt ½ min. x 3
Skihop 1 min.
Sjip hurtigt (eller dobbeltsving) ½ min. + almindeligt ½ min x 3
Almindelig sjipning 3 min.
Klokkehop 1 min.
Almindelig sjipning 1 min.
Løbetrin 1 min.
Sprællemand 1 min.
Almindelig sjipning 1 min.
Sprællemand 1 min.
Sjip hurtigt eller dobbelt sving 1 min.
Almindelig sjipning 4 min.
Der er hundredvis af måder, du kan sjippe på, men her er et par, du kan afprøve:
Kryds-over
Hold albuerne ind til kroppen, sving tovet og idet det passerer dit hoved krydses armene foran kroppen og du hopper med armene krydset.
Dobbelt sving
Her passerer sjippetovet to gange under fødderne for hvert hop. Du kan nøjes med at lave et – eller bare et par dobbeltsving mellem dine almindelige hop. Det kræver du hopper lidt højere og virkelig svinger hurtigt med håndleddene.
Klokke-hop
Hop frem og tilbage (forsiden af låret)
Ski-hop
Hop fra side til side (inderlår)
Twist
Drej kroppen fra side til side modsat af hofterne
Sprællemand
Hop med samlede ben og adskilte ben, skiftevis. (yder- og inderlår)
Løbetrin
Skiftevis et ben ad gangen (træner også mavemusklerne)
Skift greb og træn overkroppen forskelligt