Sundhedsguruen: - Jeg drikker hvedegræssaft
Hvad gør du for at undgå stress?
– Det lyder måske lidt kedeligt, men jeg prioriterer rutinerne i mit liv: At stå op, strække mig, gå tur med min norske lundehund Bowie, passe min træning, drikke min shake og så videre i samme dur. Jeg svigter ikke min træning – ikke for noget som helst. Så jeg undgår stress ved at være tro imod mig selv – og sige nej! Også til supersjove eller relevante ting, hvis de kolliderer med mine rutiner. Desuden er jeg god til at lukke øjnene og tænke på ingenting. Det er vistnok en slags meditation. Og så taler jeg med mine veninder, jeg har nogen rigtig gode piger og kvinder omkring mig.
Hvad er vigtigst for dig – at være smuk udenpå eller indeni?
– Jeg ville være hykler, hvis jeg ikke stod ved, at dét at være smuk udenpå betyder noget. Men jeg er meget bevidst om, at jeg ikke er billedsmuk som for eksempel Penelop Cruz eller Angelina Jolie. Min smukhed afspejler, hvordan jeg har det både fysisk og psykisk. Jeg er ret sund indeni, har en krop som kan lide at bevæge sig, er for det meste meget glad for mit liv, tænker positiv – og jeg er altid lidt forelsket. Det går mere og mere op for mig, hvor fantastisk et valg jeg tog for 20 år siden, da jeg besluttede at spise ordentligt, røre mig og holde af mig selv.
Tager du kosttilskud – hvilke?
– Masser! Jeg starter med „en kit“, inden jeg træner: B-vitaminer, Q10, alfa-liponsyre, magnesium og Glisodin. Siden tager jeg bl.a. D-, E- og C-vitamin, antioxidanter og fiskeolie. Jeg drikker hvedegræssaft, som jeg presser selv, kommer hypenpulver og hørfrøolie eller Udos Choice i min morgenshake og drikker grøn te. Jeg tager glucosamin for mine led, og indimellem, når jeg føler behov, tager jeg også andre tilskud. Kalk for eksempel.
Klik videre til næste side for at hente opskriften på Thorbjörgs smoothie.
Lyserøde skyer
Til to personer.
300 g frosne jordbær
1 tsk vaniljepulver
2 dl valleproteinpulver
3 spsk koldpresset hørfrøolie
3 dl sojamælk
½ tsk kanelpulver
1 spsk Lecithin-Granulat
2-3 tørrede dadler uden sten
3-5 tsk xylitol
Denne smoothie vækker søde sommerminder. Lav den letpåklædt og servér for din udkårne. Kør alle ingredienserne i en blender, servér i smukke glas og svæv af sted på lyserøde skyer.
THORBJÖRGS FIF:
Frisk den op med 1 spsk citronsaft og lidt reven citronskal.