Zumba Fitness: Fest dig i form
- Zumba er ikke træning, du føler, du er tvunget til, fordi du gerne vil holde dig i form. Det er træning, du ikke kan lade være med – og som samtidig gør dig slank og tonet over hele kroppen. Det gør en kæmpe forskel, også for stemningen, for folk kommer og er glade og bliver endnu gladere, forklarer Christine Elling fra Club Zumba, der underviser bl.a. på Comwell Borupgård i Snekkersten. Hun anbefaler dansetræningen til alle, der gerne vil have det lystbetonede element ind i konditionstræningen.
Nem koreografi
Koreografien er nem og følger musikken på en måde, så du ikke skal bruge krudt på at koncentrere dig om øvelserne. Kroppen arbejder nærmest af sig selv.
Så meget kan du forbrænde
Træningseffekten afhænger af, hvor meget du laver. Du kan forbrænde 500-1000 kalorier på en time, hvis du virkelig knokler. Zumba-fitness bygger på musik og dansetrin primært fra Latinamerikas cumbia, salsa, merengue og reggaetonmusik.
Vil du gerne prøve Zumba?
Mange fitnesscentre tilbyder Zumba - og endda også gratis prøvetimer, så tjek lokalt. Du kan også prøve det hjemme på stuegulvet med en trænings-DVD - for mere info,
.