-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Sagde ja til at blive på "Hotel Romantik": Så vild var den sidste aften
Kameraerne slukkede kort tid efter, at parrene havde sagt ja til at satse på kærligheden og blive i Schweiz. Nu deler én af deltagerne alt det, seerne ikke så på tv.
10 dage fyldt med latter, nye venskaber og ikke mindst spirende kærlighed kulminerede i ét særligt spørgsmål i "Hotel Romantik". Nemlig om parrene ville blive og satse på kærligheden eller rejse hjem til Danmark alene.
Artiklen fortsætter under videoen:
Det efterlader seerne med et andet spørgsmål: Hvad skete der, efter parrene sagde ja til hinanden? Fik de et forlænget ophold i idylliske Schweiz?
Det giver Ole Bo Gleerup, 70, svaret på, der siger ja til at blive sammen med Anette Stochholm.
LÆS OGSÅ: Ny sæson "Hotel Romantik" på vej: En bestemt type deltager mangler
– Så snart vi havde valgt hinanden, så gik vi op på altanerne, og der stod vi i par og vinkede farvel til de andre. Så var udsendelsen slut, og det betød, at alle blev sendt ned i byen. Vi blev ikke på hotellet, så rent fysisk sluttede opholdet på hotellet 10 minutter efter, vi havde sagt ja til hinanden nede på græsplænen, siger Ole til HER&NU.
Bagefter bevægede parrene sig ned ved siden af hotellet, hvor de hver især blev interviewet.
Slog sig løs
Selvom de må forlade hotellet, er det dog ikke et farvel til den schweiziske alpeluft eller hinanden lige med det samme.
– Så blev vi indkvarteret på et hotel nede i byen. Der fik vi en betalt overnatning med drikkevarer og det hele, og det var først dér, at vi slog os løs for alvor, for i forbindelse med optagelserne havde der været begrænset med alkohol, så de kunne styre det. Det kan godt være, at det så ud til, at vi holdt vilde fester, men vi fik maksimalt tre genstande pr. fest, og meget af det var rød sodavand, griner Ole.
LÆS OGSÅ: Lonnie chokeret i "Hotel Romantik": Ville ikke i hytten
Det blev derfor til en festlig og sjov aften for deltagerne, der kunne tage ordentlig afsked med hinanden, inden de skulle vende retur til deres vante rammer.
– Så vi holdt en rigtig fest, og næste morgen blev vi hentet af en bus, kørte til lufthavnen og rejste hjem, deler han.