Winnie fra 'Landmand søger kærlighed'.
Winnie fra "Landmand søger kærlighed".

Winnie valgt fra: Ikke et afsluttet kapitel med Lars

Winnie fik ikke muligheden for at lære Lars S at kende i programmet, og derfor har hun stadig døren på klem.

logo herognu HER&NU HN

Det blev en kort fornøjelse for 53-årige Winnie Topp i "Landmand søger kærlighed", der blev valgt fra af Lars S. 

En beslutning, som Winnie er afklaret med, selvom hun er ærgerlig over, at de ikke lærte hinanden bedre at kende. 

Artiklen fortsætter under videoen:

– Jeg ved i bund og grund godt, hvad jeg stiller op til, og når du stiller op i "Landmand søger kærlighed", er det en landmand, der går ombord i en buffet, hvor der er fem gode retter, og så skal han vælge den ret, han allerhelst vil smage igen, og det er jeg meget, meget bevidst om. Det er ikke mig, der skal forelske mig, før man er blevet valgt. Jeg nåede faktisk ikke at lære ham ordentlig at kende, for det er jo kort tid, man har. 

Den korte tid, de fik sammen, gør også, at Winnie er klar på at genoptage kontakten til Lars S. 

– Selvom Lars har valgt mig fra, er det ikke fordi, han er lagt på hylden. Lad os sige, at Lars ikke finder kærligheden til sidst, så kan det da godt være, at jeg gerne ville lære ham at kende på et senere tidspunkt, og han kunne lære mig at kende. Det kan jo sagtens være en mulighed, for jeg kender ham ikke endnu. Jeg er stadig nysgerrig på ham. 

Kæmper mod kræften

Siden optagelserne til programmet har Winnie fået konstateret kræft endnu engang. Og sygdommen har ikke gjort det nemmere for Winnie at opsøge kærligheden. 

– Nu er der noget andet ind over, og det, synes jeg faktisk, er en svær størrelse, det der med at være uden partner, når man er igennem et kemoforløb. Der er mange pjecer, men der er ikke nogen, der handler om, hvad man gør, når man har kræft og ikke har en partner. Og jeg synes, det er svært ikke at have en solid kæreste, siger Winnie, der holder en kort talepause, inden hun fortsætter:

– Det er ikke, fordi jeg har et dårligt netværk, men jeg mangler at have en, der kan støtte en og holde om en. Jeg savner en sambo, og det er svært. Jeg gad virkelig godt at have en kæreste, men kan man tilladelse sig at søge en kæreste, når man ikke ved, hvor lang tid man har igen? 

Har det afholdt dig fra at opsøge kærligheden?

– Ja, det har det. Og hvad skal man også sige til vedkommende: "Jeg vil gerne være kærester med dig, men det kan godt være om fire måneder, at livet tager en drejning". Og hvor skal jeg overhoved søge henne, og hvem gider at stille sig op i køen til en, der er syg, siger Winnie og tilføjer:

– Jeg dater ikke nogen lige nu, men jeg gad godt. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal gribe det an, siger Winnie og tilføjer:

– Jeg håber, at den rette pludselig vil dukke op ud af det blå og ovenikøbet komme kørende for at hente mig på en traktor, siger Winnie og griner hjerteligt. 

Du kan se, hvordan det går Lars S i jagten på kærligheden hver tirsdag klokken 20.00 på TV 2 eller på TV 2 PLAY.

SPIL HER: