Danmarks bedste kvindelige BMX’er: ”Man kan godt være lidt hardcore i en kjole”

Overraskelsen synes instinktiv. Den vindende racerkører, motorcyklist eller BMX'er, der, efter løbet er overstået, nu tager hjelmen af og i det næste ryster et langt blondt og feminint hår fri.

A-hva? udbryder en indre stemme et sted. Var det en pige!?!

Man siger det ikke højt, men overraskelsen virker alligevel for mange af os automatisk. Inden for kønsforskning kan det relateres til det, man kalder 'unconscious bias' (en ubevidst fordom). Men en kønsfordom, der går begge veje, dog især når der er tale om kvinder i macho-sportsgrene som BMX, som pludselig står meget tydeligt frem.

Simone Tetsche Christensen er 21 år og professionel BMX'er. En af verdens bedste, faktisk, og hun kan godt genkende reaktionen af instinktiv overraskelse. Især fra drengene.

– De synes, det er for nice, fortæller hun, når det for første gang går op for dem, at de står over for en landsholdskører fra det danske BMX-landshold.

– De kan faktisk komme lidt op at køre over det, fortæller Simone, der både har vundet guld ved Europamesterskaberne og sidste år blev kåret som Årets Fund i dansk idræt.

Men de ubevidste fordomme viser sig ikke altid som en positiv overraskelse, siger Karen Sjørup, kønsforsker og lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på RUC. Hun peger på, at de ubevidste fordomme også gør sig gældende i mindre flatterende reaktionsmønstre – både på et personligt og institutionelt niveau.

– Tag økonomien i sport for eksempel. Her er der jo en væsentlig forskel på, hvor mange penge der bliver brugt til henholdsvis kvinder og mænd. Det er meget mændene, der sidder på pengene.

Og sådan forholder det sig rigtigt nok også i BMX-sporten. Præmiegevinsten er mindre hos pigerne, end den er hos drengene. Simone mener dog, at det er fair nok, når det gælder BMX, da der typisk er over dobbelt så mange, der stiller op til løb hos drengene som hos pigerne.

Til gengæld har hun stiftet bekendtskab med de mindre flatterende fordomme, når der endelig snakkes om, at pigerne skal havde lige så meget som drengene i BMX.

– Banerne til mænd og kvinder er jo forskellige. På mændenes baner er hoppene større, og derfor kan du godt støde på de her lidt mavesure kommentarer på Facebook, hvor nogle kan finde på at skrive, at når pigerne hopper de samme hop, som drengene gør, så kan de få lige så mange penge.

Det er dog kommentarer, Simone ryster af med et skuldertræk. Som den bedste kvindelige BMX'er i Danmark og blandt de 10 bedste i verden modtager hun faktisk mere økonomisk støtte end sine mandlige landsholdskollegaer, og over for dem føler hun ikke, at der er noget, der skal retfærdiggøres.

– Nej, for så er der heller ikke flere penge i det. Og det er heller ikke drengene fra landsholdet, der er sure over, at jeg fx får al den økonomiske støtte fra Team Danmark. I sidste ende ved de godt, at det handler om resultater. Med gode resultater følger der goder med, mens Team Danmark også skærer i midlerne, lige så snart du ikke præsterer.

Det skal heller ikke gøres sværere, end det er

Det er måske Simones evne til at omgås drenge, der gør, at hun kan tage mavesure kommentarer med et skuldertræk. Men hun har også haft hele livet til at lære det.

– Jeg gik på en lille skole, hvor pigerne bare gik ud og spillede fodbold med drengene i frikvartererne. Og generelt har der altid bare været mange drenge omkring mig, fortæller hun.

– Min nabo var en dreng, og så hang jeg ud med ham. Og så begyndte jeg at køre BMX, hvor du jo hele tiden omgås drenge.

Men for kvinder er det ikke altid helt gnidningsfrit, når de skal tilpasse sig et miljø, der typisk er så mandsdomineret, som BMX-sporten kan være, fortæller kønsforskeren Karen Sjørup.

– Mange mænd vil føle, at det er irriterende, at en kvinde pludselig kommer og gør sig gældende i sådan en mandesport.

– Samværet, samarbejdet og jargonen, der indtil nu har været i den mandesport, kan kvinden devaluere med sin ankomst, fortsætter Karen Sjørup med henvisning til en række undersøgelser, hvor kvinder er kommet ind på mandsprægede arbejdspladser.

Simone lader sig dog ikke slå ud, når landsholdskollegaerne, som hun hvert år rejser mange dage med, skruer lige lovligt op for mandehørmen.

– Jo, nogle gange kunne jeg da godt ønske mig, at der var lidt mere filter på, men jeg tror også bare, at jeg er blevet bedre til at acceptere det, som det er. Bliver det for meget, så går jeg ind på mit værelse. Det skal jo heller ikke gøres sværere, end det er.

Sejt at være hardcore med kjole på om aftenen

En typisk mor-beskrivelse af Simone ville være, at her var da også en pige med ben i næsen. Og mor ville faktisk have ret.

– Ja, for jeg har for eksempel ikke så meget imod at være alene, svarer hun på spørgsmålet om, hvorvidt hun er selvstændig. Og hun har da også en misundelsesværdig aura af styrke, selvstændighed og en tro på egne evner. Karaktertræk, der typisk har været forbundet med det maskuline, men som vi i dag hylder som feminine værdier, peger Karen Sjørup på.

– Nu læser jeg medicin, og det kan jeg jo kun, fordi jeg fik et højt snit i gymnasiet, hvor jeg i princippet kunne have 'slacket' lidt. Men det ligger bare ikke til mig. Når jeg gør noget, så gør jeg det ordentligt, og det tror jeg også bare, man bliver endnu mere selvstændig af.

Men dermed ikke sagt, at Simone ikke også dyrker de traditionelle, mere feminine værdier.

– Da jeg var mindre, var jeg altid en drengepige, der klatrede i træer med min lillebror, men jeg er jo nok mere kvinde nu, end jeg nogensinde har været. Jeg gør mig nok lige en tak mere i stand, når jeg endelig skal i byen i dag, indrømmer hun efterfulgt af en kort latter.

– Nej, jeg mener bare, i hverdagen har jeg jo ikke så mange chancer for at gøre det, og da jeg for eksempel var til det her Sport2015 (DR's fejring af sportsåret 2015, red.) var det så megafedt at få chancen for at tage en pæn kjole på og gøre sig pænt i stand. Vise, at man altså ikke behøver at være mega-drengepige, bare fordi man kører BMX.

– Det, synes jeg, er fedt; at selvom man er lidt hardcore, så kan man også sagtens gøre sig i stand og have kjole på om aftenen.