Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Foto: Posy

Guide til selvforkælelse: 5 ting, du bør unde dig selv i det kolde efterårsvejr

Lad os nu bare være ærlige: Vi fik ikke ligefrem opfyldt vores behov for sol og D-vitamin denne her sommer. Nu har efteråret så for alvor sat ind, og inden længe kommer vinteren, som Jon Snow i tv-serien ’Game of Thrones’ altid har advaret om. Men det giver dig altså den helt oplagte undskyldning for selvforkælelse

Vi guider dig her til fem af efterårets selvforkælelser, du bestemt bør unde dig.

Blomster hver eneste uge

Blomster! For de fleste kvinder kan en buket blomster altså bare gøre noget helt særligt ved humøret – lige meget hvor meget vinden derude rusker i vinduerne. Ud over at se feminine og smukke ud, dufte fantastisk og ikke sætte sig på sidebenene, som chokoladen gør, så kan en buket flotte blomster, når den står som borddekoration eller i soveværelsets vindueskarm, være genstand for gentagne små lykkeøjeblikke. Forstil dig så, at du hver eneste uge får sendt en ny buket blomster hjem til døren. Det kan du med online-blomsterbutikken POSY. Her har du nemlig mulighed for at vælge mellem tre forskellige stilarter, MARK, KLASSISK og NORDISK, der hver især repræsenterer et blomsterunivers. Og hos POSY kan du få leveret friske blomster med abonnement hver uge, hver anden uge eller hver fjerde uge. Så har du altid en smuk, lille blomsterlomme af sommer stående tilbage på bordet.

Ystad Saltsjöbad

Er du på Instagram, så har du helt sikkert set billeder fra Ystad Saltsjöbad. Det traditionsrige spahotel ligger på en skrænt med udsigt lige ud til havet og er med sine saunaer, bade- og fitness-aktiviteter et sandt epicenter for selvforkælelse og wellness. Er budgettet og tiden ikke lige til en weekend, kunne alternativer blandt andre være Mirage Spa i København, Hotel Viking Aqua Spa & Wellness Resort i Sæby, Divine Spa i Aarhus, Hotel Vejlefjord i Stouby eller Karlaby Kro i Tommarp.

Få ordnet neglene med Shellac

Dette kan du gøre derhjemme, men det er altså ret lækkert og selvforkælelses-agtigt at sætte sig ned, slappe af og få fikset neglene af en professionel. Sørg for at få den behandling, der hedder Shellac. Den kan bestilles hos de fleste professionelle negleteknikere og koster et sted mellem 300 og 600 kr. Fordelen ved Shellac-lakken er, at den har lang holdbarhed, men med en lethed i udtrykket.

Få indkøbene bragt hjem
Kroppen kan nærmest punktere af træthed, når det 10 minutter i fyraften går op for én, at der hverken er købt ind til aftensmad eller ryddet op derhjemme. Men det er der råd for. Et stigende antal danskere er allerede begyndt at benytte sig af hjemmesider som nemlig.com og osuma.dk, der fungerer som online-supermarkeder, hvor du med få klik kan bestille dagligvarer lige hjem til døren. Og at slippe for de tidskrævende indkøb er altså mere selvforkælelse, end man måske umiddelbart lige skulle tro. Og vil du også gerne undgå rengøring, så er der også råd for det. Der findes nemlig mange hjemmesider med tilbud om rengøring i hjemmet.

Saunagus

Det er ofte, når vi går koldere tider i møde, at immunforsvaret begynder at svigte. Saunagus er en sauna, hvor der hældes vand med æteriske olier på glohede sten, hvorefter gusmesteren med et håndklæde svinger dampene ud i saunaen. Metoden skulle efter sigende booste immunforsvaret, hvorfor flere og flere spa-steder og svømmehaller i dag tilbyder saunagus. Hvis kroppen trænger til en omgang detox, eller du bare gerne vil slappe lidt af, så bør du i det koldere og koldere efterårsvejr bestemt unde dig selv en omgang saunagus.