8000-10.000 kroner. Så meget bruger danske
familier typisk om måneden på at have to voksne hjemmeboende børn over 18 år.
Derfor befinder
forældrene sig pludselig i en helt ny situation med langt mere luft i
budgettet, når børnene flyver fra reden, og nu selv skal betale for
fritidsinteresser, tøj, frysepizzaer og ikke mindst el, vand og varme.
Så snart man har
krammet de voksne børn farvel og sendt dem godt på vej, er det ifølge Betina
Grimstrup, som er privatøkonomisk ekspert hos Nordea, derfor vigtigt, at man
får et overblik over, hvad man ønsker for den næste fase i sit liv – og mindst,
hvad man vil bruge sine penge på.
- Når
børnene flytter ud, kan der være andre drømme eller muligheder, der rykker ind.
Derfor vil jeg anbefale, at man først og fremmest taler med sin partner om,
hvad I hver især drømmer om – og hvad, drømmene koster at realisere, siger
Betina Grimstrup, og påpeger den drøm, som de fleste i aldersgruppen 50-59 deler:
- Mange
tilhører den aldersgruppe, når børnene flytter hjemmefra, og her viser en
undersøgelse, at 60 procent drømmer om at komme mere ud og rejse.
Burde den drøm
ikke være ligetil at realisere, når man pludselig har flere penge i budgettet?
- Hvis
man ikke er opmærksom på den overgang, der sker, når vandregningen fx bliver
mindre, og man ikke længere betaler tøjpenge eller fodboldkontingent for sine
børn, så kan man hurtigt komme til at lade de ekstra penge på hænderne glide lige
så stille ind i det daglige forbrug.
- Hvis
man fx plejer at bruge 100 kroner om dagen på madpakker og snacks, så kan de
penge helt umærkeligt blive brugt til alt muligt andet, hvis man ikke er OBS på
det – men tilsammen bliver det til rigtig mange tusinde kroner om året.
Hvad anbefaler
du, at man så gør, for at få et godt overblik i den nye situation?
- Se først på
hvilke besparelser, der egentlig er tale om. Er jeres forsikring blevet mindre
nu, og hvad med jeres forskellige abonnement tjenester – har I stadig brug for
dem alle? Ud fra det udgangspunkt kan I tale om jeres drømme, som også kan se
forskellige ud, alt efter, hvem man er. Så sørg for at få skabt et overblik
over det nye overskud, I står med – ellers sker der det, at man bare stille og
roligt øger sit forbrug.
- Mange
fortsætter også med økonomisk støtte til sine børn, efter de er flyttet
hjemmefra. Måske i form af faste overførsler eller hjælp til indkøb, og det kan
også sagtens være en prioritet for jer. Men se på, hvad I har at gøre godt med,
når alt er betalt i jeres nye situation.
Hvad, hvis man
ikke drømmer om noget specifikt, men bare nyder godt af, at økonomi ikke
længere er så stor en stressfaktor?
- Rådet
er egentlig at blive klar over jeres prioriteter, for der er ingen rigtige
eller forkerte drømme. Det kan sagtens være, at man siger, at ”nu har jeg
opbygget en god økonomi, og nu bor jeg ikke længere med teenagere, og så vil
jeg gerne kunne gå ud og spise to gange om ugen eller hente takeaway hver
fredag, for det har jeg råd til.” Så skal man bare gøre det – så længe, man er
bevidst om sit valg.
- Men
grunden til, at det er så vigtigt at gennemgå sin nye situation, er, at der er
tale om en positiv økonomisk overgang. Det kan være, at man med det rette
overblik nu kan få råd til det nye køkken eller den terrasse, man altid har
drømt om, men ikke har haft råd til. Og hvis det er tilfældet, vil det være
ærgerligt at pengene glider over i det daglige forbrug.
Hvad
er de typiske drømme, som mange har, når børnene er flyttet?
- Udover at rejse,
ønsker mange at opbygge en større økonomisk buffer til uforudsete situationer. Det
kan give en tryghed, hvis man bliver ramt af arbejdsløshed, eller der sker
noget i verden omkring os, så udgifterne stiger.
- Dernæst ønsker flere
at bruge penge på oplevelser med familien og særligt børnebørnene, og en del
drømmer også om at gå tidligt på pension eller gå ned i tid. Hvis man drømmer
om at gå på pension som 62-årig, er der lige nogle gode år efter børnene er
flyttet, hvor man kan arbejde målrettet imod at spare op, så den drøm kan blive
til virkelighed. Her kan man eventuelt få sparring hos sin bank, som kan regne
ud, hvor meget der skal lægges til side.
- Det kan også
være, at man drømmer om at sælge det store hus og flytte til noget mindre. Eller
at man drømmer om at flytte til noget mindre, men samtidig købe et sommerhus,
og her kan man arbejde målrettet imod at kunne lægge en god udbetaling.
Er den her
periode i livet også et godt tidspunkt at begynde at investere eller arbejde på
at blive gældfri?
- Hvis
det er vigtigt for én at blive gældfri, er det også en mulighed. Det handler
igen om at finde ud af, hvad er vigtigt for jer at bruge penge på. Men her er
banken også en vigtig medspiller, for er det nødvendigt at afvikle al din gæld,
ellers skulle man måske koble noget afdragsfrihed på?
- I
forhold til investering er det især værd at se på, hvis man har et
opsparingsmål, som ligger mere end tre år frem i tiden. Grunden til, at jeg
siger tre år, er, at det medfører en risiko, som er for høj, hvis man skal
bruge pengene inden da.
- Men hvis
man fx tog de 100 kroner, man tidligere brugte hver dag til børnenes madpakker,
så giver det i alt 3000 kroner om måneden. Ved en investering med middelrisiko
hver måned i seks år, vil det blive mere end 260.000 kroner.
- Mange
benytter sig også af månedsopsparinger, og det er rigtig smart. Hver måned
overføres et fast beløb, som så bliver investeret i nogle aktier og obligationer
ud fra den risiko, man har valgt.
- Der
er altså masser af muligheder for at forvalte sin nye økonomiske situation, når
børnene er flyttet - og det starter med at gøre sig klart, hvad man ønsker for
sin fremtid.
