Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Lise Nørgaards brevkasse i Hjemmet
Foto: Egmont Publishing / Hjemmet og Her&Nu Lise Nørgaard rådgav Hjemmets læsere om stort og småt i 1970'erne.

Lise Nørgaards brevkasse i Hjemmet

"De må råde ham til at gå over til porno" og andre sjove brevkassesvar fra Lise Nørgaard

Der blev ikke lagt fingre imellem, da Lise Nørgaard rådgav Hjemmets læsere om stort og småt i 1970'erne.

Jeg er 16 år og gravid. Kan jeg få taget barnet fra mig?

Mine briller er et skønhedsminus. Har De et godt råd?

Min mand er vindueskikker om natten. Hvad gør jeg?

Der blev rådgivet om stort og småt, da journalist og forfatter Lise Nørgaard stod i spidsen for en brevkasse i Ugebladet Hjemmet fra 1968-1980.

Her kom hun med input og løsningsforslag til læsernes mange dilemmaer i hverdagen - hvadend det gjaldt rygeforbud, forstyrrende kollegaer eller kærlighed - både før og efter hun var chefredaktør på ugebladet fra 1975-77.

I anledning af Lise Nørgaards 100 års fødselsdag har vi været i arkivet efter nogle af de mest mindeværdige svar fra dagens fødselar, der absolut ikke var tøvende med at fortælle læserne, hvis de var helt galt afmarcherede.

God læselyst til Dem!

1968

”Min mand er vindueskikker”
Nr. 25, 18. juni

Hvad skal jeg gøre ved min mand. Han har fået den fikse idé at gå og kikke ind ad folks vinduer om aftenen. I begyndelsen, vi var gift, kom han selv, hjem og fortalte mig, at han var listet bagefter et ægtepar, der gik tæt sammen, og da de var kommet hjem, gik han hen til deres vindue og så på dem i soveværelset. For nylig kom en af mine veninder og fortalte, at hun vågnede op ved, at min mand stod uden for hendes og mandens vindue.
IV M

SVAR: Af Deres brev kan jeg se, at De bor i en af landets fjerne egne, og jeg formoder, at vindueskikkeriet dér er for Deres mand, hvad billeder fra porno-kioskerne er for masser af andre mænd i større bymæssige bebyggelser. Hvis ikke De kan få ham til at opsøge en psykiater, må De for hans egen skyld råde ham til at gå over til porno, for ellers kan han risikere at blive straffet for denne tilbøjelighed, der slet ikke er så sjælden, fordi den næsten altid har sin oprindelse i den forkvaklede seksual-opdragelse mange mennesker lider under hele livet. Og så kan Deres læserbrev måske sætte gang i salget og brugen af rullegardiner og persienner. Hvis folk ikke ligefrem ønsker at friste kikkerne med at optræde med deres privateste privatliv for åbent tæppe, har de den udmærkede udvej at rulle ned. 

Hjemmet nr. 27, 7. juli 1970

1969

”Vi græder, når de er gået"
Nr. 40, 7. oktober

Vi er to piger på 14 år, som kommer sammen med to drenge på 17 år. Vi holder så meget af dem, og vi savner dem, selvom de lige er gået ud ad døren, og ofte græder vi og er helt ude af den. Har De råd mod det problem?

SVAR: Ja, tør øjnene og foretag jer et eller andet fornuftigt, til de unge mennesker dukker op igen.

Der blev rådgivet om stort og småt i Hjemmets brevkasse.

1970

”Han siger, han vil tage sit eget liv”
Nr. 32, 11. august

Jeg er en pige på 15, som kommer sammen med en et år ældre dreng. Men jeg er ikke forelsket i ham, og jeg har slået op med ham flere gange, også fordi han bliver helt vild, når jeg kikker på andre. Sidste gang, jeg slog op, ville han tage sit eget liv, og det vil han sige igen. Han er også vred over, at jeg ikke vil gå i seng med ham, er det forkert? Jeg er nemlig for gener til at gå til læge for at få beskyttende midler. Giv mig et råd.

Den ventende

Svar: Hvid du ikke har lyst til at komme sammen med din ven, synes jeg, du skal sige det til ham. Og jeg er næsten 100 procent sikker på, at han vil overleve det. Måske vil han oven i købet hurtigt finde en anden pige, der er dum nok til at lade sig true til at gå i seng med ham. Den generthed, du omtaler, kan du godt beholde et par år endnu, men helst ikke et sekund længere end til den dag, du virkelig får lyst til at gå i seng med en dreng. Så vil det være klogt, om du sikrer dig på forhånd.

 

”Ingen drenge og heller ingen tobak”
Nr. 35, 1. september

Jeg er 14 og har to problemer. Det første er, at alle mine veninder kommer sammen med en dreng, og jeg tør ikke spørge, drengene, om de vil komme sammen med mig. Det andet er, at jeg ikke må ryge. Jeg håber, De kan hjælpe mig.

14 år

SVAR: Jeg er sikke på, at dit første problem løser sig, når du bliver lidt ældre. Måske synes drengene, du skal være lidt mere moden – denne min mistanke bekræftes af din meget barnlige sorg over, at du ikke må ryge. Jeg kan ikke se, det skal være noget problem, for ingen er blevet smukkere, klogere, rigere eller lykkeligere af at sidde og patte på den ene cigaret efter den anden. Alle vi, der ryger, er parat til at sige tværtimod og ønsker ind imellem, at vi stadig respekterede barndomstidens rygeforbud. Det ville altså snarere være et problem, hvis du havde fået lov til at ryge, så vær du glad for, at dine forældre er fornuftige og har kræfter for at nedlægge forbud.

Hjemmet nr. 31, 3. august 1971

1971

”Min kone laver kedelig mad”
Nr. 31, 3. august

Må det være en mand tilladt at give sit besyv med i diskussionen om mænd, der går udenom. Jeg har været gift i cirka 20 år med en og samme, og hun har altid gået derhjemme, også nu efter at børnene er blevet store. Det mindste, man kunne forlange var vel så, at hun nu, da børnene ikke gør hende ulejlighed, gjorde sig lidt umage, for eksempel med maden. Der er jo nok at vælge mellem, for eksempel opskrifterne i blade osv., men det er altid det samme, som vi har fået altid, selv om der nok skulle være råd og tid til noget bedre nu. Det er ligesom hun er gået i stå, og jeg forstår sommetider godt de mænd, der føler sig fristet til at spise ude, hvor der er gjort mere ud af det. Jeg har tit tænkt på at slå i bordet, men når jeg sidder der, gider jeg ikke. Kan man lave sådan en kone om?

2-x

SVAR: Det, at Deres kone ikke er nogen ørn ved gryderne, behøver da ikke at være ensbetydende med, at hun er gået i stå. Hun kan være et udmærket og vågent menneske, selv om madlavning ikke er hendes stærke side. Men er De for resten sikker på, at De ikke selv er skyld i hendes manglende fornøjelse ved at lave mere spændende mad. Deres brev antyder, at De først nu, efter at børnene er fra hånden, er begyndt at interessere Dem for at spise mere spændende. Hvis De hidtil har været uinteresseret i det, hun serverede, er det ikke så sært, at hun er sløjet af. Det ville De måske også, hvis ingen på Deres arbejdsplads nogen sinde bemærkede noget om Deres arbejde. Der er selvfølgelig den anden mulighed, at hun slet ikke har evner for madlavning, men det er da også en ærlig sag. Hvad om De så tog fat i stedet, det er en udmærket hobby, som dyrkes af flere og flere mænd. Måske kunne De også gøre tilberedningen  af den daglige middag til et fælles anliggende. Det er mindst ligeså hyggeligt som selve måltidet. Hvis De har lyst, kan De blade om og læse lidt mere om min mening om emnet "Så er det sagt" side 15. 

Lise Nørgaard var brevkasseredaktør på Hjemmet fra 1968-74.

1972

"Mirakelkuren er en yngre ven"
Nr. 31, 31. juli

Tak, Lise Nørgaard for Deres ”Så er det sagt” om Barbara Hutton og hendes unge mand. Det glædede mig meget at læse. Jeg er hverken rig eller smuk og fatter slet ikke, at man ven, som er tyve år yngre end jeg, kunne finde på at vælge mig.

Inden jeg traf ham, var jeg bare en tyk, træt og deprimeret kone på 50, som ikke havde modtaget nogen kærlighed i flere år. Så for mig er det et fuldstændigt mirakel.

Pludselig kan jeg gå lange ture uden at trættes, få mit arbejde fra hånden, være venlig mod alle mennesker. Jeg har fået lyst til at pleje mig selv og har tabt 6-7 kilo på rekordtid.

Jeg strittede ellers længe imod, fordi jeg var bange for at gøre mig latterlig med en yngre elsker. Men nu har jeg besluttet at lade det fortsætte til han – før eller senere – gør det forbi. Mine kvindelige bekendte spørger mig, hvad jeg har gjort ved mig selv, så strålende jeg ser ud, og jeg er ked af, at jeg ikke kan fortælle Dem om min hormonkur efter naturmetoden.

Barbara

SVAR: Tak for brevet. Det er dejligt at høre fra lykkelige mennesker, og jeg synes slet ikke, De skal tage forskud på sorgerne og regne det for givet, at han gør det forbi. Der er adskillige eksempler på at sådanne forhold blev akkurat så stabile som ægteskaber mellem jævnaldrende. Jeg kender da også tilfælde, hvor det var hende, der fandt en ny og gjorde det forbi til stor sorg for en meget yngre ven. Med lad os da krydse fingre for, at det holder i Deres tilfælde.

Hjemmet nr. 34, 25. august 1970

1973

”Vil de tage barnet fra mig?"
Nr. 42, 15. oktober

Jeg er en pige på 16, der er blevet gravid. Jeg er under børneforsorg. Hvad vil der nu ske med barnet, vil de tage det fra mig eller må jeg få lov at beholde det. Hvordan er det efter at der er kommet fri abort?

Tove

SVAR: Der er ingen, der fjerner dit barn mod din vilje.  Der er heller ingen, der tager det fra dig, hvis du på nogen måde er i stand til at passe på det selv. Du skal gå til Mødrehjælpen så hurtigt som muligt og der kan du få den vejledning og støtte, du har brug for.

”Hvad med lidt mere musik"
Nr. 45, 5. november

Til alle de mennesker, der synes, det er kedeligt med arbejde vil jeg gerne sige: Hvad med lidt musik. Får vi bare musik, mens vi arbejder, går det som en leg, det har jeg selv lært og lad os få lidt mere af den slags. Så glemmer man problemerne og tiden går, så det hurtigere bliver fyraften.

Jensen

SVAR: Ja, det mener De altså, og det er De i Deres gode ret til, hvis De arbejder alene eller sammen med mennesker, der har nøjagtig samme trang til musik og samme musiksmag som De. Men hvad med dem, der ikke kan arbejde i støj og hvad med dem, der ikke deler Deres mening om, hvad der skal spilles. De vil sikkert foretrække tavsheden.

Lise Nørgaard svarede på læsernes spørgsmål hver eneste uge i en årrække.

1974

"Min mand vil ikke i seng"
Nr. 33, 12. august

Jeg er en ung kone, der blev gift for te år siden, og vi har en lille søn. Måske er mit problem ikke så stort, men det irriterer mig usigeligt. Det drejer sig om min mand. Hver aften, når jeg vil i seng, jeg bliver træt lige efter TV – (ja jeg sover endda tit til den sidste udsendelse, hvis den keder mig) – så vil han blive oppe. Så sidder han i stuen og læser, somme tider både en og to timer, og så ligger jeg og kan ikke falde i søvn.

Til gengæld er han naturligvis ikke til at få op om morgenen, jeg står op en time før han og må hele tiden rende og ruske i ham. Jeg har prøvet at tale med ham om det, men han forstår det ikke. Lad mig tilføje, at der ikke er noget i vejen med vort samliv. Men hvad gør man ved sådan en mand?

25 år

SVAR: Skal jeg give dem et godt råd, så lad ham være som han er. Jeg synes i virkeligheden det er Dem, der er offer for en misforståelse, nemlig den, at ægtefæller hele tiden skal foretage sig de samme ting på samme tid. Det er nu engang sådan, at nogle mennesker gerne vil tidligt op og tidligt i seng, mens andre godt kan lide at strække dagen i sidste ende.

Men det skulle da nødigt være sådan, at to personer med forskellige sovevaner ikke kan gifte sig med hinanden, når de ellers passer godt sammen.

I øvrigt kan jeg heller ikke begribe, at de gider at sidde og sove ved skærmen. Keder udsendelsen Dem, har De da den udvej, at De kan foretage Dem noget andet, selvom Deres mand stadig sidder og kikker. Det er nemlig endnu en dum ting i et ægteskab, når TV-apparatet går hen og bliver en slags husalter, hvordan alle skal samles, hvad enten de gider eller ej.

 

"Min mand lånte mine klæder"
Nr. 36, 2. september

Min mand og jeg er begge udearbejdende på forskellige tidspunkter. For nogen tid siden begyndte eg at lægge meærke til, at mit tøj havde været i brug, og jeg blev klar over, at det var min mand, der prøvede det, når jeg ikke var hjemme.

Først vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle gribe sagen an, men så en dag bad han mig lægge sit arbejdstøj frem, vi var begge hjemme og skulle ordne noget ved huse. Så lagde jeg mit undertøj, mit korselet og strømper. Først blev han helt paf, protesterede og benægtede, men enden på det blev, at jeg hjalp ham i tøjet selvom han i begyndelsen virkede noget flov. Siden blev han af og til ”klædt om” for eksempel, når han hjælper mig med det huslige. Dette kan måske berolige andre koner, hvis deres mænd har det sådan. Det er bedre hvis vi hjælper dem til at dyrke det indenfor hjemmets fire vægge. Og jeg har sagt til mig selv, at det i hvert fald er bedre, end hvis han drak eller havde andre kvinder. Vi har det nemlig ellers godt sammen.

E.

SVAR: Jeg synes, De har grebet sagen helt roigtigt an, og vist Dem som en både klog og tolerant kone. Den særhed, Deres mand er belemret med, deles af mange, men da der sjældent tales om den, tror de flest sådanne mænd, at de er ofre for en frygtelig og syndig last, og deres koner synes ved afsløringen, at de oplever noget uhørt, som de ikke kan leve videre med.

Det er bedre at vide, at et ægteskab godt kan bestå, hvis parterne mødes i forståelse for og i forvisning om, at den slags kan ske i de bedste familier, og uden at der ellers går skår i et godt forhold.

 

"Lårene er stadig alt for tykke"
Nr. 36, 2. september

Jeg er en pige på 13 ½, som har vejet alt for meget og nu prøver at tabe sig, men det går langsomt. Mit største problem er, at mine lår stadig er så frygteligt store. Hvad skal jeg gøre, for at få dem mindre

Tykke.

SVAR: Hvis dine lår ikke svinder ind i takt med resten af din krop, kan det komme af, at du bruger sine ben forkert. Det er en skavank som ofte kommer af tidlig overvægt, som har givet dog en forkert bevægelses-balance. Men du kan stadig – gennem rigtig motion – nå at redde faconen på sone lår. Prøv at gå til Mensendieck, det har hjulpet mange. 

Lise Nørgaard

Lise Nørgaard fylder 100 år den 14. juni 2017 og har en lang karriere som journalist og forfatter bag sig. Hun er især kendt for tv-føljetonen Matador (1978-1981), som DR – indtil videre – har sendt syv gange.

  • Journalist ved Berlingske, 1980-88
  • Journalist ved Ugebladet Hjemmet i 1968, medredaktør i 1969 og chefredaktør fra 1975-77
  • Journalist ved Politiken, 1949
  • Journalist ved Roskilde Dagblad, 1935-49
  • Har modtaget en lang række priser og udmærkelser, heriblandt Publicist-prisen i 1982.

Kilde: Kvinfo og Den Store Danske

Se, hvad vi ellers skriver om: Interview, Livshistorie og Lise Nørgaard