Valentina husker stadig følelsen i kroppen fra den dag, hvor presset blev for stort. 

Hun var overarbejdet og udmattet, da hun kørte hjem fra lufthavnen en sen nat, hvor hun netop var landet fra en forretningsrejse.

– Der var mange ting, der fyldte i mit hoved. Jeg var lige blevet alene med mine fire børn, så det var også en stressfaktor for mig, hvordan vores liv skulle se ud. Jeg knoklede på med mit arbejde, for jeg følte, at det kunne jeg i hvert fald ikke miste nu.

Imens hun kørte i mørket, var Valentinas tanker mange steder – og pludselig:

– Den modsatkørende bil og jeg får ikke set hinanden i god nok tid – det er noget, der stadig er svært for mig at snakke om.

Selvom Valentina ikke kom alvorligt til skade, var der noget, der ikke længere var det samme inden i hende. Der blev åbnet op for en ny opmærksomhed – og den blev hun nødt til at handle på.

Hvad efterlader jeg?

Der dukkede et grundlæggende spørgsmål op i hende, da hun pludselig kom alt for tæt på at miste det hele, alt for tidligt.

– Hændelsen fik mig til at tænke over, hvad der egentlig ville ske, hvis jeg ikke var her længere. Hvem ville fortælle mine børn om mig? Da jeg er alenemor, er der jo ikke nogen anden i husstanden til at fortælle dem om, hvad vi oplever i vores lille hjem. Jeg ved, at der er styr på forsikringen og testamentet og alt det lavpraktiske – men det er der jo ikke noget emotionelt i.

LÆS OGSÅ

Danica Curcic har ét godt råd til forældre, og det er også noget, hun selv øver sig på

I den nye og omskiftelige rolle som mor, hvor der endnu er meget, Danica ikke ved, er der særligt én erkendelse, hun holder fast i, når det hele virker svært og uoverskueligt.

Med hendes fortid i IT- og konsulentbranchen, så hun en mulighed for at indkapsle og forevige de minder, hun sætter pris på. De råd, hun gerne vil give sine børn med videre. De oplevelser fra hendes egen barndom, som kun hendes forældre husker, og som kun de kan fortælle på den helt rigtige måde.

– Hjemme hos os har vi et lille ritual, hvor vi tager en runde og snakker om, hvad det bedste og værste ved ens dag har været. Men det er der ikke nogen, der kan se – og det er jo heller ikke fair at tænke, at mine børn vil kunne huske det. Men det er noget, der er vigtigt for mig at holde fast i.

Det blev de første spirende tanker, der skabte grobund for Valentinas app, Minote. Et sted, hvor man kan skabe en digital tvilling, gemme vigtige dokumenter, personlige beskeder og særlige lydoptagelser og dele dem med dine nærmeste.

– Man kan både skrabe alt indhold, man har liggende på sociale medier over, men så kan man også lægge sine egne tekstbidder, lydoptagelser eller billeder derind, som man kun vil dele med de allernærmeste.

Appen vil ved hjælp af kunstig intelligens lære dig at kende gennem al den information, man giver den, og det betyder også, at dine nærmeste kan spørge den til råds med alt fra gaveidéer, bryllupstaler eller bedste barndomsminde og få det svar, du selv ville give – også selvom du ikke er her længere.

Du skaber selv historien

Netop historiefortælling har altid været en stor del af Valentinas liv. De flygtede fra Eritrea til Danmark i 1980’erne med oplevelser fra et ungdomsliv som soldat i rygsækken. Selvom der er dele af deres historier, som er svære at overlevere, har de altid insisteret op at fortælle og definere deres egen historie.

– De lagde aldrig skjul på, at de har haft det svært, men de nægtede at lade smerten fylde alt. De fortalte os om den gode mad, de spiste, Om hvordan de legede frit i gaderne hele dagen uden bekymringer og med en følelse af uendelig frihed. Om somrene hos deres bedsteforældre, hvor de kunne glemme alt det svære.

LÆS OGSÅ

Når kvinder vælger at blive iværksættere, er det ofte med ét særligt ønske

Når kvinder vælger at blive iværksættere, har de ofte et ønske om, at det, de skaber, skal have en bæredygtig profil. I mange tilfælde bliver de gode ideer født ud fra et personligt problem, hvor løsningen skal være til hjælp for alle os andre. Lige nu ses en tendens, hvor flere kvinder skaber bæredygtige virksomheder i den tunge techverden, som traditionelt har været domineret af mænd.

Selvom hendes forældre måtte kæmpe for deres liv ved fronten, og sov på sten omringet af farlige dyr, så skulle de ting ikke definere dem. De historier har dannet Valentina, og givet hende troen på, at man har evnen til at bestemme, hvordan ens liv skal se ud.

– Det har haft en kæmpe indflydelse på mit liv. Det er for mig billedet på resiliens, at man rejser sig igen og igen – ikke fordi man glemmer det, der gjorde ondt, men fordi man finder styrken til at bære det med sig og stadig skabe noget nyt. Som minoritetskvinde i techverdenen knokler jeg for at stå, der hvor jeg er i dag, for jeg tror på, at hvis ikke der er en plads ved bordet, så må man tage den.

Tage magten tilbage

Alle de historier, kan hun ikke nødvendigvis fortælle videre til sine børn, hvis det hele lige pludselig slutter. Lige nu ligger der stories, kommentarer og posts fra hendes profiler på sociale medier, men intet af det har hun selv ejerskab over. Den arv – hendes digitale arv – vil hun bevare på sine egne præmisser, så den ikke efterlades i hænderne på store tech-virksomheder.

– Jeg kan ikke styre alt, men jeg kan vælge, hvilke spor jeg efterlader, og det vil jeg gøre med personlige historier, kærlighed og styrken til at rejse sig igen. Jeg håber, at mine børn kan høre min stemme fortælle de her historier og mærke, at jeg tror på dem helt ind i deres kerne.

Hun holder en kort pause.

 – Jeg ønsker, at mine børn altid kan mærke, at de hører til, og at de bærer historier, der betyder noget.

LÆS OGSÅ

Betzy er alenemor med to jobs: Tid og ressourcer er mangelvarer for færøske kvinder

Betzy Ludvig har opfostret sine børn alene, er jurist på fuldtid og kører en forretning ved siden af. Kvinder bliver mere og mere karrieredrevne på Færøerne, men samtidig har de ofte stadig hovedansvaret i hjemmet. Men ligestillingen må gå begge veje - også på hjemmefronten - mener Betzy.