
Annonse

Annonse
Annonse
Hvad er det bedste i verden? Læs svarene fra Vores Børns kloge børnepanel her!
Min bedste leg er ‘rutsj’. Vi går op på rutsjebanen og så ruuutsjer vi ned. Så suser vi over til bænken. Så skal man holde en pause. Så skal man ind og tisse. Og så skal jeg hjem.
Min bedste ven er Holger, det er, fordi han driller mig altid. Han siger pruttefis. Han er min gåmakker – det betyder, at man skal gå så hurtigt, at man slet ikke kan fange en.
Min bedste dag var den dag, da min lillesøster blev født. Så var det en fest, og man kunne se hende henne på hospitalet. Vi havde det rigtig hyggeligt. Vi fik ikke lagkage. Det kunne man godt have fået.
Det var også en rigtig god dag, da jeg blev født. Det var sjovt at komme ud i verden.
Mit bedste legetøj er mine Skylander-figurer og min Beyblade, og min bedste leg er at cykle op med min storesøster Emilie på den store legeplads og lege og cykle hurtigt. Men jeg skal huske at tage hjelm på. Min bedste bog er mine fodboldsamlemapper. Jeg her rigtig mange kort samlet ind.
Min bedste ven er Rasmus Breinholdt, som jeg går på fritidshjem med og i 0. b med.
Min bedste leg er at lege far, mor og børn sammen med min kusine Augusta og Hamasa og Frida fra børnehaven. Det er bedst, hvis jeg må være storesøster, jeg gider ikke være far.
Mit bedste legetøj er min store dukke, som kan grine og græde, den hedder Sofie, men også alle mine andre dukker, som ikke kan sige noget.
Min bedste bog er den med Kaptajn Underhyler, han er nemlig lidt sjov, fordi drengene laver mange frække ting, og fordi Kaptajn Underhyler fandtes. Min bedste-bedste ven er Cornelius. Og også Valdemar.
Mit bedste legetøj er, jeg skal lige tænke mig om, lego. Det leger jeg bedst med. Min bedste leg er stikbold.
Min bedste dag er den dag, jeg fik taget en blodprøve, fordi jeg ikke græd, måtte jeg vælge både slik og legetøj bagefter. Jeg var tre år dengang.
Det er svært at sige, hvem der er min bedste ven, for mine venner er alle gode, og jeg har mange.