Far fortæller: “Syg med børn - en umenneskelig opgave!”

Min datter var for nogen tid siden ved at lære at kysse. Vi havde trænet trutmund, hvilket øjensynligt var en svær motorisk disciplin for hende. Hun havde ikke forstået konceptet, før jeg en dag afleverede hende i vuggestuen, og hun pludselig udbrød et ceremonielt ‘faaarvel’ og vraltede hen mod mig med trutmund.

Problemet var, at min datter var syg. Ikke for syg til at blive afleveret i vuggestuen, for det er en dødssynd! Det ved alle med vuggestuebørn, men måske alligevel lidt for syg, hvis jeg nu skal være ærlig.

LÆS OGSÅ: Far fortæller: “Mine older fik 14 børn”

Her kom hun med hastige skridt hen imod mig med sin trutmund, og lige over trutmunden, nærmest på den, befandt sig altså en snotklat. Grøn og slimet. Fyldt med baktusser og en bred palet af sæsonens udvalgte vira.

Kys med snot på

Jeg så den godt. Den var sådan set umulig at overse. Alligevel var jeg nødsaget til at gengælde min datters gestus. Dels ville det måske sætte vores kyssetræning væsentligt tilbage, hvis jeg nu pludselig ikke gjorde, som vi havde trænet op til. Dels var der publikum på. En pædagog samt en mor til et barn, der ikke havde udviklet sig helt så hurtigt, som min datter havde.

Selv om jeg tidligere har lært, at børns udvikling ikke er en konkurrence, havde min datter alligevel en helt unik mulighed for at komme foran på point, og jeg blev således nødt til at æde snotklatten i mig. Det var det værd. Pædagogens ‘nåååårh’ og det underbemidlede barns mors misundelige blik.

LÆS OGSÅ: Far fortæller: Har du et par timer, jeg kan låne?”

Men alt kommer med en pris, og jeg blev syg kort tid efter. Sådan rigtig influenzasyg med feber og liggende i fosterstilling i en uge. Jeg giver selvfølgelig snotkysset skylden.

Man down!

Først når man har været syg og samtidig skullet tage sig af sit barn, har man prøvet at være rigtig syg, havde jeg hørt en af mine venner fortælle. Han havde i sandhed ret. Det er noget nær en umenneskelig opgave. Det, der gør det så hårdt at være syg, når man har børn, er nemlig ikke bare faktummet, at ens barn er røvhamrende ligeglad med, om man er syg. Der skal bare leveres opmærksomhed og mad ved kasse et.

Det værste er, at min kone hader mig, når jeg er syg. Hun decideret afskyr synet af mig, når jeg ligger og beklager mig i mine febervildelser. Ikke fordi hun mener, at syge mennesker er ulækre, men fordi hun simpelthen skal lave mere derhjemme!

Man down i et parforhold betyder nemlig, at den ellers så velsmurte familiemaskine ikke kører optimalt, og det er uacceptabelt hjemme hos os. Der er kun plads til et barn i vores familie, og det er ikke mig, lader hun mig forstå med sit kropssprog. Men når mænd er syge, ER vi altså syge. Det er et videnskabeligt faktum, at vi har det værre end kvinder! Det er dog ikke et videnskabeligt faktum, som min medicinsk uddannede kone vægter særlig højt.

Hvorfor ved jeg ikke, men jeg ved efterhånden, at børns udvikling ikke er en konkurrence. I hvert fald ikke en, det kan betale sig at vinde.

LÆS OGSÅ: 4 bakterie-hotspots: Sådan undgår du (og baby) dem!