Fredag: Kalkunstrimler i soyasauce
Ingredienser:
500 g kalkunbryst i smalle strimler
Marinade:
1 dl soyasauce
revet skal fra 1 citron
3 spsk. citronsaft
1 spsk. rapsolie
2 tsk friskrevet ingefær
Grøntsager:
1 stort løg i tynde både
6 forårsløg i ringe
1 courgette i tern
300 g broccoli i små buketter
2 rød peberfrugt i tern
1 spsk. rapsolie
3 dl hønsebouillon
1 spsk. majsstivelse
Frisk basilikum
Tilbehør: 6 dl ris
Sådan gør du:
Rør marinaden sammen og lad kødet trække heri 15 min.
Kog risene.
Varm olien op i en wok eller dyb pande.
Svits løgene til de er klare, tilsæt forårsløg og courgette.
Vend det over god varme et par min.
Tilsæt peberfrugt og steg dem 1 min.
Tag grøntsagerne op.
Dryp kødet godt af, gem marinaden.
Svits kødet i lidt olie et par min.
Tilsæt grøntsager, marinade og bouillon.
Kog op, kom broccolibuketter i og kog 1 min.
Smag til med soya, ingefær, salt og peber.
Jævn evt. med majsstivelse.
Drys med basilikum.
Servér med ris.
Tilberedningstid: Ca. 30 min.
Energifordeling:
Protein 25,9 %
Fedt 10,9 %
Kulhydrat 63,2 %