Fri for kemi!
Mange af de plejeprodukter, vi bruger til os selv og vores børn, kan indeholde stoffer, der mistænkes for at være skadelige for sundheden. Her er en guide til dig, der gerne vil have indflydelse på, hvad du smører dit barn ind i.
Kan du heller ikke åbne en avis, uden at blikket fanger en notits om alle de kemikalier, vores børn udsættes for i deres hverdag? Og hvor skadelige de er? Det er ikke småting, nogle af de kemiske stoffer beskyldes for. Ofte læser vi om stoffer, der mistænkes for at kunne fremkalde allergier, nedsætte kønsdriften eller øge risikoen for kræft.
Heldigvis er mange af stofferne i legetøj, mad og plejeprodukter ganske harmløse.
Men nogle er det ikke, og små børn er særligt følsomme for stoffernes påvirkninger. Så hvad skal man egentlig gøre, hvis man ikke ønsker at udsætte sit barns lille krop for alt for mange skadelige kemikalier og parfumer?
Som udgangspunkt kan man sige, at cremer, shampooer, tandpasta, solcreme, skumbad, vådservietter og så videre indeholder kemi som for eksempel konserveringsmidler, blødgørere og parfume.
Tricket er derfor at finde de produkter, der ikke belaster barnets sundhed. Og måske har du også lyst til at tage hensyn til miljøet, nu du er i gang.
Kemi-junglen
Rent vand er godt
Et andet tip er at begrænse mængden af shampoo og sæbe, når du bader barnet. Tit er rent vand nok til de helt små. Og bruger du sæbe, så skyl altid med vand bagefter.
Efter badet er det som regel slet ikke nødvendigt at bruge creme. På meget tør hud kan du bruge en svanemærket fedtcreme og ellers en babyolie, hvis du har lyst til at afslutte badet med en hyggelig omgang babymassage.
Men der kan også være masser af kemi i andet end plejeprodukter. Også her handler det om at bruge sin sunde fornuft.
Hvis et møbel, legetøjet eller det nye tøj lugter kraftigt, når det bliver pakket ud, så hold børnene væk og luft godt ud. Nyt tøj bør i det hele taget vaskes, før børnene får det på.
Hvis du vil undgå kemikalier
Miljømærket Svanen er godt at støtte sig op ad, når man køber plejeprodukter. Men desværre giver det ikke 100 procent sikkerhed for at undgå alle de stoffer, der er under mistanke for at kunne skade. Derfor – nærlæs indholdsdeklarationen. Listen er lang, men nu har du den, og alarmen bør lyde over for disse stoffer:
Parabener, der mistænkes for at være hormonforstyrrende:
Butylparaben
Isobutylparaben
Propylparaben
Isopropylparaben
Stoffer, der kan fremkalde allergi:
Methyldibromo glutaronitrile
Parfume
Formaldehyd og formaldehyd fraspaltende stoffer
Kathon
Para-phenylen-diamin (PPD)
Tea tree oil (melaleuca alternifolia)
26 parfumestoffer, der er særlig allergifremkaldende:
Alpha-Isomethyl Ionone
Amyl Cinnamal
Amylcinnamyl Alcohol
Anise Alcohol
Benzyl Alcohol
Benzyl benzoate
Benzyl Cinnamate
Benzyl Salicylate
Citral
Citronellol
Coumarin
Eugenol
(Oakmoss) Extract Evernia Furfuracea
Evernia Prunastri
(Treemoss) Extract
Farnesol
Geraniol
Hexyl Cinnamal
Hydroxycitronellal
Hydroxyisohexyl 3-Cyclohexene Carboxaldehyde
Isoeugenol
Limonene
Linalool
Methyl
2-Octynoate
Stoffer, der fraspalter formaldehyd, kan fremkalde allergi. De kan optræde under mange navne:
Benzylhemiformal
2-bromo-2-nitropropane1,3-diol
5-bromo-5-nitro1,3-dioxane
Diazolidinyl urea
DMDM hydantoin
Formaldehyd
Imidiazolidinyl urea
Methenamine
Paraformaldehyd
Sodium hydroxymethylglycinate
Quaternium-15
Miljøbelastende stoffer:
Triclosan
BHA
BHT
EDTA
Kilde: ”Produkter til gravide og børn,” som er udgivet af Informationscentret for Miljø & Sundhed