Går mit temperament ud over børnene?

Går mit temperament ud over børnene?

Faktaboks

Jørgen Svenstrup er familiecoach og partner og medejer af MindCharge. Han er desuden medforfatter til bogen ‘Tro på dit barn’, som handler om, at børn kan meget mere, end vi forældre tror.

Som familiecoach arbejder Jørgen Svenstrup ud fra et princip om, at børn trives bedst og vil opnå flest succeser, hvis de får lov til at være selvhjulpne og selvstændige individer.

Spørgsmål:

Jeg er far til tre børn. En pige på syv år og to drenge på fem og seks år. Børnenes mor og jeg er skilt og har været det i tre år.

Vi har børnene en uge ad gangen hver. Efterhånden synes jeg, at mit temperament oftere og oftere løber af med mig, og det har ikke nogen gavnlig effekt på børnene.

Mine børn er nok ikke værre end andres, men alligevel sker det næsten dagligt i den uge, hvor de er hos mig, at jeg råber voldsomt ad dem.

Jeg ved ikke, om du kan hjælpe. Men ellers har du måske en ide om, hvor man kan snakke med nogen om det?

Mange venlige hilsner Thomas

Læs coachens svar på næste side>>

alt

Svar:

Kære Thomas

Hvor er det flot, at du er nået til den indsigt, og at du gerne vil kaste lys på jeres udfordring!

Allerførst kan det være hensigtsmæssigt for dig at blive opmærksom på, hvad der helt konkret sker i de sammenhænge, hvor dit temperament løber af med dig.

Kan du få øje på bestemte tidspunkter eller steder, hvor de samme konflikter udspiller sig? Gemmer der sig et mønster? Hvad kunne årsagen til dette være? Er det dét, børnene gør i den givne situation, eller gemmer der sig en frustration inde i dig over noget helt andet?

Prøv at genopleve ‘filmen’ fra en tidligere konflikt. Hvad sker der inde i dig, lige før du råber ad børnene? Prøv at danne et billede af, hvordan din tilstand er.

Fokusér dernæst på børnene: Hvordan oplever de deres far, og hvordan reagerer de? Hvad kunne have forhindret denne situation?  Hvad er dine behov her, og hvad har børnene brug for? Hvordan kunne du handle anderledes?

Når du mærker, at du er ved at blive irriteret, er det en god øvelse, at du prøver at se dig selv udefra. Dét, at du vælger at iagttage situationen, dig selv og børnene udefra, vil gøre dig i stand til at skabe dig et bedre overblik.

På den måde bliver du ikke lige så let følelsesmæssigt fanget, og du kan agere mere hensigtsmæssigt i situationen. Det vil hjælpe dig at lave et anker dér, hvor det sker hyppigst: Måske en gul post-it på køleskabet, måske en ny screensaver på computeren eller en seddel på spejlet.

Måske kan du sætte uret på den anden arm, hvis der ikke er noget bestemt fysisk sted, det sker oftest. Det vil hjælpe dig til at huske, at du har rettet specielt fokus på netop denne problemstilling, og det vil minde dig om at se dig selv udefra, når det sker.

Jeg er overbevist om, at hvis du sætter fokus på ovenstående, vil du opleve hurtig fremgang, og så gælder det om at holde fast i den. Hvis ikke det sker hurtigt nok for dig, kan en dygtig coach let hjælpe dig.

Vi kan lære meget af vores børn, da de mange gange kan udfordre de sider af os selv, som vi helst ikke har lyst til at se. Vi kan vælge at være nysgerrige på de sider – og arbejde med os selv.

Hvis vi tager denne læring til os og arbejder med os selv, vil det i den sidste ende give os en større selvindsigt og ro. Og dét vil smitte af på dine børn og dét rum, som I skaber sammen.

Jeg ønsker jer det bedste, Jørgen