Mine bonusbørn er blege og tynde

Spørgsmål:

Kære Liselotte

Min nye mand har to børn på 7 og 10 år. Den mindste vil stort set ikke spise aftensmad og kun ganske lidt til andre måltider. Det er ikke, fordi han ikke kan lide maden, men han gider ikke spise den. Han tager blot – hvis overhovedet – et par mundfulde, og så levner han resten.

Uanset hvad vi øser på tallerkenen, så udser han sig hurtigt, hvad der smager bedst, og så får resten lov at ligge. Dette har stået på længe, og resultatet er, at han er bleg, træt, tynd og småsyg. Med ham på 10 år er det lidt det samme, dog spiser han rimeligt af én ting, for eksempel pommes fritter, og lader resten ligge. Min mand og hans ekskone har talt med en sundhedsplejerske. Hun sagde blandt andet, at det var normalt, at børn ind til teenageralderen kun spiste én ting på tallerkenen, idet de ikke kunne fokusere på mange ting.

Med tre børn selv over teenagealderen har jeg simpelthen aldrig oplevet noget sådant – de kunne som vi andre sagtens koncentrere sig om alle ting på tallerkenen uden problemer. Endvidere sagde hun, at den 7-åriges problem kunne skyldes, at han ikke følte, han havde kontrol over sit liv. Det forstår jeg ikke, for med min erfaring fra tre børn mener jeg bestemt, at børn har kontrol, men nogle ting er en 7-årig bare ikke gammel nok til selv at kontrollere.

Hvad gør jeg? Jeg bør måske tilføje, at min mand kan være meget konfliktsky, når det drejer sig om hans børn, så derfor vil han hellere lade dem køre deres eget løb end at bede dem spise noget sund og nærende mad.

Med venlig hilsen Dorthe

Læs svaret på næste side>>

Svar:

Kære Dorthe

Børn er kloge og vælger deres nødvendige konflikter dér, hvor de mærker, at der er klangbund.

Og hos jer sker der noget, når der skal spises. Deres far og du har en forskellig indstilling til, hvordan og hvor meget der skal spises, og hvor meget I skal blande jer i børnenes spisevaner. Det fanger børnene mere eller mindre bevidst, og har de bekymringer eller måske sorg over, at det ikke er deres mor, der sidder med ved bordet, eller har de behov for at markere sig over for dig, så er det et klogt sted at gøre det.

Det er skønt, at dine egne børn har haft et ukompliceret forhold til mad, og det skal du selvfølgelig være stolt af, men børn er forskellige, og måske var situationen omkring dine børn mindre problemfyldt, eller dine unger er bare større madelskere end din mands. Under alle omstændigheder er det ikke muligt at sammenligne dine børn og børnene i jeres nye konstellation. Det vil du til hver en tid tabe uendelig meget på. Både over for de to børn, som vil mærke, at du synes, de fejler, og over for din nye mand, som vil opleve, at du ikke synes, hans børn er lige så vellykkede som dine egne. Han kender sine børn bedst og har større rummelighed og intuitiv forståelse for dem, end du kan få.

Jeg er enig med sundhedsplejersken i, at børn kan være meget ensidige i deres madvalg, og at det i og for sig ikke er så bekymrende, og jeg er også enig i, at din mands børn kan have behov for at føle kontrol, hvis omstændighederne i og omkring jeres nye familie er lidt svære. Jeg synes, din mand og hans ekskone er meget ansvarlige og gode forældre, når de sammen søger den vejledning, de har brug for, og det mener jeg, du skal støtte op om for at få jeres nye familie til at lykkes i stedet for at stille spørgsmålstegn ved, hvad børnenes forældre sammen lægger af planer for deres børn.

Konflikterne skal væk fra maden! Du og din mand skal finde fælles fodslag omkring måltiderne. Sørg for, at det er god, lækker og sund mad, der serveres hjemme hos jer. Så kan det godt være, at de ikke spiser alle lækkerierne, men det gør ikke så meget, hvis udvalget er sundt. Sørg for, at der altid er noget, de kan lide på bordet, kartofler, ris, pasta eller måske rugbrød, men lad de usunde sager som saft, sodavand, kager, is og så videre være ikke-eksisterende, for børn vil stort set altid vælge det søde, og så får de for mange kalorier og kommer til at mangle alle de vitaminer og mineraler, som de har brug for. Er I usikre på, om de får tilstrækkeligt, så giv dem en vitaminpille dagligt.

Når I to har lagt en plan, så forsøg at involvere børnene i planlægningen. I kunne måske lave madplan for en uge ad gangen, hvor de får lov til at være med til at bestemme menuen nogle dage, men sørg for, at der altid er grøntsager til alle måltiderne, og vær faste i, at der ikke skal spises efter måltidet.

Hilsen Liselotte