alt.dk Børn

5 typer: Hvilken forældretype er du?

Vi gør alle vores bedste for at være gode forældre, men ind i mellem gør vi vores børn en bjørnetjeneste. Se om I er curlingforældre, helikopterforældre eller noget helt tredje.

Af: Louise Rudolf Af: Louise Rudolf

Børn Børn

Vores Børn Vores Børn

6. Sep 2010 - 14:05

Forældre i dag har en tendens til at skabe børn, som bliver hensynsløse og egocentriske, mener den norske pædagog Tone Strømøy. Hun er lektor i pædagogik ved højskolen i Oslo og forfatter til en bog om børneopdragelse.

Hun mener at både den typiske curlingforælder og spejlforælder kan have problemer med at sætte grænser og sige: ”Nej, hør nu her!” til barnet.

Læs også

LÆS OGSÅ

Test: Hvilken forældretype er du?

Læs også

LÆS OGSÅ

Forældre som ikke får sat grænser for deres barn og som aldrig giver udtryk for, når det er nok, risikerer at skabe børn, som hverken har respekt for voksne eller andre børn, mener Strømøy.

Bliver små prinser og prinsesser

– Forældrene udvikler små prinser og prinsesser. Børnene bliver opmuntrert til at tro, at de er verdens midtpunkt. De skal kunne alt og være små verdensmestre. Men sådan er virkeligheden jo ikke, siger pædagogen.

Læs også

LÆS OGSÅ

13 myter om opdragelse

– Det er godt at lytte til og bekræfte børn, men det bliver alt for meget af det gode. Børn som altid bliver hørt og altid bliver taget alvorligt, vil få problemer ude i den virkelige verden, siger hun til klikk.no.

Kilder: Klikk.no, Aftenposten.no

Curlingforælderen

Curlingforældre giver børnene meget plads og fejer vejen for de kære små for at det skal gå dem godt. Begrebet curlingforældre er lanceret af børnepsykolog Bent Hougaard i bogen ”Curling-forældre og service-børn” fra 2005.

Curlingforældre vil gerne have deres børn til at deltage i så mange aktiviteter som muligt, og påtager sig rollen som privatchauffør. Forældrenes service er nemlig i top i disse familier og er der flere børn, bliver tidsplanen stram.

Curlingforældre risikerer at skabe servicebørn, børn som der ikke stilles krav til, og som er vant til 24timers betjening fra forældrene – gerne til de er godt op i 30’erne. Ifølge pædagog Tone Strømøy mangler disse børn respekt for voksne og andre børn, fordi forældrene ikke sætter grænser.

5 billeder

Empati-udvikleren

Efter pædagog Tone Strømøys mening, er den største udfordring for forældre i dag, at udvikle barnets empati – evnen til at leve sig ind i og forstå andres følelser. Empati-forældrene forsøger at fremme barnets udvikling af indlevelsesevne i andres situation. Blandt andet ved at sætte klare grænse for barnet.

Empati-udvikleren tillader nemlig sig at blive vred på barnet, når det overskrider grænserne.

– Det vigtigste er, at hvis du får dårlig samvittighed, når I er faldet lidt ned igen, og selv tænker at du overreagerede, så sig undskyld til barnet. Ikke fordi du sagde nej og reagerede, men for at du blev så vred. Så er du med til at udvikle barnets empati, forklarer Strømøy. Så længe barnet får nok kærlighed er forældrenes fejltagelses-kvote nemlig ret stor, siger Strømøy.

Empatiske forældre lærer barnet at tage hensyn til andres følelser. Alle forældre laver fejl og det er i orden, så længe du siger undskyld, hvis du selv er gået over stregen. På den måde viser du barnet, at du tager dets følelser alvorligt.

5 billeder

Helikopterforælderen

Helikopterforældre giver ikke barnet mulighed for at lære af egne fejl og den modstand de møder. De cirkler rundt over barnet og griber ind mod alle, der giver barnet modstand. Det kan være læreren, der ikke giver gode nok karakterer eller idrætstræneren, der ikke udvælger barnet til holdet.

– Mange mødre klipper aldrig navlestrengen, men det skal den, opfordrer Tone Strømøy. Det er essentielt at børn får lov til at lave fejl, for at lære at stå på egne ben. Hun erfarer at særlig en del mødre kan have problemer med at give slip, og måske særligt i forhold til voksne sønner.

– At enkelte mødre tager kontakt til sønnens studiested i et forsøg på at ’ordne sagerne’, eller følger med sønnen til en jobsamtale er helt hårrejsende, siger Strømøy som kender til flere tilfælde, hvor det er sket.

5 billeder

Spejlet

Udtrykket spejl-forældre blev lanceret af psykolog Lisbet Brudal som modvægt til curlingforældrene. Spejlforældre er forældre, som lytter og ser barnet. De bruger empati og er optaget af barnets følelser og tanker, som de forsøger at spejle. Ifølge Brudal kan forældre bruge spørgsmål til at få barnets synspunkter og meninger frem:

De vil typisk spørge barnet:

1. Hvad føler du?

2. Hvad tænker du om det?

3. Har du lyst til at høre, hvad jeg tænker om det?

Psykolog Lisbeth Brudal mener, at denne empatiske kommunikation er vigtig for at barnet skal blive set og hørt. Resultatet skal være børn, der føler sig værdsat.

Forældrene skal lære deres børn at kende og lægge et grundlag for samtaler og åbenhed. Ifølge pædagog Tone Strømøy kan spejlforældre imidlertid få problemer med at sætte grænser, på samme måde som curlingforældre.

5 billeder

Den ambitiøse

Udtrykket bliver ofte brugt om ressourcestærke forældre, der ”dyrker” barnets gode resultater og presser dem til at yde maksimalt. Det er godt, at forældre opmuntrer deres børn til at prøve noget nyt, men det kan blive for meget af det gode, mener Tone Strømøy.

– Nogle børn hører: ”Kom nu, du skal ikke give dig. Du er den bedste” til alt hvad de laver. Men der er ingen der er verdensmester til alt. Vi har alle vores begrænsninger, og det er også en vigtig lærdom.

– Mange børn er stressede i dag, faktisk så stressede at de udvikler tegn på sygdom på grund af et stort forventningspres fra forældrene. Og det er ikke godt, understreger Stømøy.

(5 billeder)