Hvor meget mad?
Spørgsmål:
Vores sundhedsplejerske siger, at en baby aldrig må komme op over mere end 1.000 millimeter modermælkserstatning pr. døgn. Kan det passe? Vi har en stor dreng på fire en halv måned. Han får en portion grød eller mos både middag og aften, vand at drikke, og som supplement spiser han uden problemer 160 millimeter modermælkserstatning. Ved alle andre måltider får han det samme. Det virker som om, at han har brug for mere. Må han godt få en flaske med 200 millimeter mellem grød/mos-måltiderne, selvom han så kommer op over de 1.000 millimeter pr. døgn?
Venlig hilsen Lydia
Læs sundhedsplejerskens svar på næste side>>
Svar:
Kære Lydia,
Tillykke, I har en dejlig sulten dreng. Det lyder, som om han godt kan klare at få lidt mere at spise. Han må meget gerne få mere end 1.000 milimeter pr. døgn. I kan fint give ham 200 millimeter pr. flaske. Reglen for det lille spædbarn er, at det skal have cirka en sjettedel af dets vægt i flaske pr. døgn. På din drengs alder må han godt få mere. Det er selvfølgelig vigtigt, at han også har appetit til skemaden og ikke drikker sig mæt hele tiden. Det er skemaden, der over de næste fire-fem måneder skal fylde mest i forhold til flaskerne. I løbet ad den næste måned må han gerne få et tredje skemåltid. I må også godt give ham lidt mere grød og mos pr. måltid, han skal nok selv sige stop, når han er mæt.
Det er godt, I kun giver ham vand til måltiderne, han får masser af mælk i sin flaske. Husk at byde ham kop, mens han spiser og ikke først bagefter. I har en sulten dreng, som spiser godt – nyd det.
Kærlig hilsen Dorte Fischer