Dræn: Kom med Jonathan til ørelægen

Klokken er lidt i otte, og solen skinner ind ad vinduet i venteværelset på øre-næse-halsklinikken. Småsnak og rumsteren afslører, at der bliver gjort klar til dagens operationer. Et børnebord og reolen med legetøj vidner om, at klinikken er vant til små ører.

Dagens første patient, fireårige Jonathan, kommer ind på armen af sin far, Henrik Kristensen. Det er anden gang, han skal have lagt dræn. Jonathan ryster på hovedet ad legesagerne, så han og far sætter sig på stolene.

“Kan du huske, hvad vi skal her”? Spørger Henrik, men Jonathan ser ned uden at svare.

LÆS OGSÅ: Psykologi: Gæt en type

Første del af drænforløbet er allerede vel overstået for Jonathan. Han blev vækket og nåede kun at lege en lille smule, inden han og far kyssede mor farvel og tog af sted – så det var ikke så slemt, at han skulle faste seks timer inden operationen og ikke måtte drikke fra to timer før.

Alle mand klar!

Lægesekretæren Mia smiler til far og søn og beder om sygesikringskortet.

Anæstesilæge Oscar Petring kommer ud i venteværelset og spørger smilende efter Jonathan. Han står for bedøvelsen under operationen og er fast på klinikken denne ugedag, hvor der lægges dræn.

“Har han fået noget at spise”? spørger han, og Henrik svarer nej, og at Jonathan lige er vågnet. Så bærer han Jonathan, der ikke har lyst til at gå selv lige nu, ind på operationsstuen.

LÆS OGSÅ: Fru Bonderøv: “Mine børn skal ikke være ‘dem fra tv’”

Her tager øre-næse-halslæge Anders Schermacher Larsen imod. En briks er gjort klar til Jonathan og ved siden af et rullebord med instrumenter.

“Vi skal lægge dræn i begge ører, og jeg ser efter, om der er polypper, som skal fjernes”, forklarer lægen.

Uden dræn: Som at være under vand

Jonathans far og ørelægen har talt forløbet igennem til den kontrolundersøgelse, Jonathan var til for 12 dage siden. Her fik han tjekket ører, og operationen blev aftalt. Forinden havde hans forældre gennem længere tid haft mistanke om, at deres søn havde væske i ørerne.

Jonathan var begyndt at opføre sig på samme måde, som inden han fik dræn første gang for syv måneder siden: larmende og til tider aggressivt. Desuden kunne de sidde ved siden af ham og tale, uden at han reagerede.

LÆS OGSÅ: 7 trin til at gøre junior mere social

En snak med børnehaven om Jonathans trivsel fik dem sporet ind på øreproblemer, og ørelægen kunne straks bekræfte mistanken og fastslå, at Jonathan hører, som hvis han befandt sig under vand. Det skal drænene afhjælpe.

Dygtig dreng på briksen

Anæstesilægen sætter sig ved hovedgærdet af briksen, hvor Jonathan skal ligge. Stativet med bedøvelsesmasken er inden for rækkevidde. På dette tidspunkt kan især større børn blive utrygge og gøre modstand, fordi situationen med masken er uvant.

At samme følelse nok presser sig på hos forældrene, lader Henrik sig ikke mærke med. Udadtil er han rolig. Det virker, og Jonathan lader sig lægge på briksen, hvor han straks kniber øjnene sammen, mens far holder om hans lille hånd.

“Hvor er det flot”! siger anæstesilægen og placerer masken over hans næse og mund.

LÆS OGSÅ: Opdragelse: Stå fast, kære mor!

“Det er sørme dygtigt”, tilføjer sekretæren, som skal assistere under operationen.

“Vi har lovet ham is til morgenmad”, forklarer Henrik og holder fast i Jonathans hånd, til han er helt sikker på, at bedøvelsen virker. Det tager cirka tyve sekunder.

Henrik ved, at det betyder, at han skal forlade operationsstuen. Forsigtigt samler han Jonathans hænder på maven og giver dem et klem, mens han kigger på den lille krop, der ligger helt slap på briksen.

LÆS OGSÅ: Tre kendte kvinder om rollen som mor

“Det tager ti minutter til et kvarter”, siger ørelægen opmuntrende til Henrik, der går ud i venteværelset med Jonathans små gummisko i hånden.

Så snart far er ude af døren, lyder det roligt og rutineret ‘må jeg få en øretang? Så skal jeg have en nål …’ Operationen er i gang.

Læs videre på næste side …

Bare snottet eller ørebarn?

I et lille snit i trommehinden lægger ørelægen drænet. Det er et trisseformet rør på et par millimeter, hvis funktion er at gennemlufte mellemøret og forhindre væske i samle sig. Små ører er ekstra udsatte, fordi børn hyppigt bliver forkølede. Ligesom 11-tallerne vinteren igennem siver ud af næsen, kan slimhinderne fylde passagen fra svælget til mellemøret. Sådan kommer der væske i ørerne. Eventuelle store polypper, en slags udposninger i næsesvælget, kan også få væske til at hobe sig op.

Ofte forsvinder væsken af sig selv, men hvis ikke, kan det give forskellige symptomer: urolige, grådfyldte nætter med trykken i ørerne, gentagne mellemørebetændelser, eller at barnet bliver højlydt og fyrer unaturligt op for lyden på fjernsynet. Fortsætter symptomerne i flere måneder, er det en god ide at besøge ørelægen.

Sidst Jonathan fik dræn, mærkede hans forældre forskel med det samme. Hans sprog, der ikke havde været på niveau med kammeraternes, tog et kvantespring, og han blev ikke længere så frustreret, fordi det blev nemmere at sige til og fra med ord.

LÆS OGSÅ: 9 myter om immunforsvar

“Vi ved, det er bedre at få det gjort end ikke at gøre det. Men at se sit barn ligge livløs af bedøvelse … Det er svært”, indrømmer Jonathans far, Henrik.

Af samme årsag er mor ikke med i dag. Fars nerver kan bedre klare en lille skat på operationsbordet, er de enige om.

Op til overfladen

Is til morgenmad

Skal dit barn have dræn eller ej?

– Små børn har ofte op til tre-fire akutte mellemørebetændelser på et halvt år, hvilket anses for normalt og ikke behandlingskrævende.

– Hvis dit barn har symptomer, er det derfor en god ide at vente tre-fire måneder for at konstatere, om de forsvinder af sig selv. Andre børn har væske i ørerne, men ingen glæde af drænoperation.

– Megen sygdom kan af og til afhjælpes ved at skifte daginstitutionen ud med en dagplejemor, hvor der er få børn og dermed færre bakterier.