Hvornår kan min mand søge om adoption?

Spørgsmål:

Kære Anja Cordes,

Jeg skriver til dig, da jeg ikke ved, hvornår det er klogest, at min mand igen prøver at søge om at adoptere min søn på 10 år. Da min søn var 9 uger gammel, gik hans biologiske far og jeg fra hinanden.

Det har været et turbulent forhold, med trusler og psykisk vold fra den biologiske fars side, også efter forholdet gik i opløsning, hvilket har resulteret i polititilhold. Samværet med sønnen blev suspenderet, da den biologiske far ved første besøg måtte fjernes fra min bopæl af fire politibetjente. Den biologiske far bliver tildelt overvåget samvær, da min søn er 13 måneder. Samværet udmunder til sidst i almindelig samvær hver anden weekend.

Samtidig fortsætter chikanen blandt andet ved, at han sover uden for min hoveddør, så jeg ikke kan komme ud (han må flere gange fjernes af politiet). Da min søn er 3½ år, vælger jeg at flytte fra København til Jylland. Efter vi er flyttet, ser min søn ikke sin biologiske far.

Der bliver søgt om samvær, og jeg aftaler et opstartsforløb, da der nu er gået mange måneder, hvor min søn ikke har set sin biologiske far. Efter dette forslag hører vi ikke mere til den biologiske far. Sagen bliver henlagt af statsamtet, da han ikke reagerer på deres henvendelser.

Da drengen bliver 9 år, søger min mand om at adoptere min søn, som ingen kontakt har haft med den biologiske far i disse mere end fem år.

Min søn og jeg bliver indkaldt til møde hos statsforvaltningen, og min søn svarer selv ”JA” til, om han vil adopteres af min mand. Min søn ser min mand som sin far og kalder ham for far. Men trods alt bliver det til et afslag på adoptionen, da den biologiske far har sagt NEJ til adoption efter 13.

”Afgørelsen er truffet efter adoptionslovens 2, hvorefter adoption kun må bevilges, når den antages at være til gavn for den, som ønskes adopteret, og denne enten ønskes opfostret hos adoptanten eller har været opfostret hos denne, eller der foreligger anden særlig grund til adoptionen.”

Yderligere i afslaget på adoptionen står der:

”Efter praksis meddeles der ikke bevilling til adoption imod denne forældres protest, hvis der har været kontakt mellem barnet og denne forælder inden for de sidste 7-8 år.” Der er nu gået over seks år siden, der har været kontakt mellem søn og den biologiske far. Vi er flyttet tilbage til København, og det ved han, men har ikke søgt om samvær – endnu.

Hvornår skal min mand forsøge at søge om adoption igen? Vi vil så gerne sidestille min søn med vores fælles datter.

Mange hilsener,

en meget frustreret mor

Læs familieadvokatens svar på næste side.

Svar:

Kære frustrerede mor,

Det er helt sædvanlig praksis at nægte stedbarnsadoption, når den biologiske far nægter at afgive samtykke – og han inden for de sidste 7-8 år har haft kontakt med barnet.

Derfor vil jeg vurdere, at I må vente med at søge igen – til der er gået 7-8 år, altså mindst et år igen. Din søns far har jo haft samvær for 6 år siden, og der er derfor ikke gået de 7-8 år, der sædvanligvis skal gå. Det er selvfølgelig vigtigt at oplyse, at I er flyttet tilbage, og at den biologiske far – velvidende dette – alligevel ikke har ansøgt om samvær.

At din søn bekræfter, at han ønsker din mand som far, er selvfølgelig vigtigt, men ikke afgørende, da et barn ikke forventes at kunne overskue konsekvenserne af en adoption.

Med venlig hilsen

Anja Cordes