Kan jeg få børnebidraget sat ned?

Kan jeg få børnebidraget sat ned?

Spørgsmål:

Jeg har et kæmpe problem, nemlig at jeg kun har 1.000 kr. til mig selv at leve for om måneden, når alle udgifter er betalt. Jeg betaler børnebidrag til tre børn, og det er det eneste sted i min økonomi, hvor jeg kan se, at jeg muligvis kan redde et mindre beløb. Derfor vil jeg høre, om du tror, jeg kan få sat børnebidraget ned?

Med venlig hilsen

Thomas

Læs advokatens svar på næste side>>

Svar:

Kære Thomas,

Statsforvaltningen fastsætter børnebidrag og regulerer størrelsen efter anmodning. Børnebidrag fastsættes efter den bidragspligtige bruttoindkomst og antallet af børn, der skal forsørges.

Grundbeløbet reguleres hvert år per 1. januar. Pt. udgør det 999 kr., mens tillægget udgør 129 kr., i alt 1.128 kr.. Oven i grundbeløbet kan man lægge et tillæg på 25%, 50% eller 100%. Tillægget beregnes efter din bruttoindkomst.

For eksempel skal din bruttoindkomst være over 385.000 kr., før du med to børn skal betale 25% oven i grundbeløbet.

Da du betaler normalbidrag, som er minimumsbidrag, kan der ikke yderligere nedsættes. Jeg vil anbefale dig at kontakte socialforvaltningen i din kommune og tale med dem.

De kan eventuelt lægge bidraget ud for dig, og så kan du aftale en afdragsordning med dem.

Med venlig hilsen

Anja Cordes