Kylling på tre måder

Kylling på tre måder

Når vi står ved køledisken, griber vi ofte ud efter kylling, og det er som regel de samme retter, vi tilbereder uge efter uge, måned efter måned. Her er tre nye opskrifter på kylling, som du kan begynde på i aften.

Der er ingen pudsige ingredienser eller mystiske tilberedningsmetoder. Det er lige, som det plejer, og dog med et lille tvist. Én tilberedes på panden, én i gryde og én i ovn.

Tilbehøret er ligeledes forskelligt: nudler, ris og kartofler. Men de er alle tre fyldt med god smag, der er tilpasset børnene, uden at det keder deres forældre.

Den nemme

Det er den nemmeste ret at lave, da den næsten laver sig selv.

Hvis man synes, der mangler noget grønt, passer en helt almindelig råkost med æbler og gulerødder rigtig godt til.

8 kyllingelår

Olie til stegning

2 tsk karry

1 tsk koriander

Bouillon

300 g ris

50 g rosiner

Salt og peber

Brun lårene i olie, karry, koriander og spidskommen i cirka fem minutter.

Krydr med salt og peber og hæld bouillon over, så det dækker to tredjedele.

Lad lårene simre i 30 minutter.

Skyl risene flere gange under rindende vand og lad dem dryppe af.

Hæld ris og rosiner ned til kylling og bouillon, og lad dem simre færdig i cirka 20 minutter.

Se til, at der ikke mangler væde undervejs, retten tager ikke skade af, at der tilsættes mere bouillon eller vand.

Den hakkede

FRIKADELLER

500 g hakket kyllingekød

1 revet løg

1 æg

2 spsk mel

1 spsk sesam

Olie til stegning

Lynsyltede grøntsager

½ dl eddike

½ dl vand

½ dl sukker

2 gulerødder

¼ agurk

2 snack-peberfrugter

KOKOSDIP

1 spsk hakket løg

2 spsk jordnøddesmør

2 dl kokosmælk

1 tsk revet ingefær

Salt og peber

TILBEHØR

250 g nudler

Bland kyllingekød med revet løg og æg.

Kom mel og sesam i og rør det sammen.

Tilsæt eventuelt mere mel til passende konsistens.

Krydr godt med salt og peber.

Det er meget vigtigt at krydre godt, da kyllingekød er neutralt i smagen.

Lad farsen trække en times tid, hvis det kan lade sig gøre.

Rør eddike, vand og sukker sammen, og krydr med salt og peber.

Skræl gulerødderne og skær dem, agurken og peberfrugterne i tynde ringe.

Kom alle grøntsagerne i eddikelagen.

Svits løget i olie, tilsæt jordnøddesmør, kokosmælk og ingefær og lad det koge op.

Steg små frikadeller i olie, og tilbered nudlerne efter anvisningen på emballagen.

Den sprøde og ovnstegte

”Den sprøde” tager lidt tid at tilberede, fordi grøntsagerne skal skæres i tern. Det vigtigste er ikke, at ternene er bittesmå, men at de er lige store. Ellers når nogle at blive helt smattede, inden kyllingen er færdig, mens andre stadig er rå.

Brystkødet, som forældrene kan spise, er krydret godt, mens børnenes lår kun har fået lidt salt og peber.

En sprød icebergsalat med yoghurtdressing passer rigtig godt til.

1 kylling

1 tsk timian

4 kviste persille

1 spsk smør

Olivenolie

Salt og peber

Ovnstegte grøntsager

½ knoldselleri

2-3 gulerødder

700 g kartofler

Saft af 1 appelsin

Marinade til grøntsagerne

1 ½ spsk honning

1 ½ spsk soja

Salt og peber

Tænd ovnen på 225 grader.

Løft skindet på brystet af kyllingen og læg smør og krydderurter ind under.

Gnid kyllingen i olie og drys salt og peber over.

Læg kyllingen på en rist, over et stort ildfast fad, og sæt den i ovnen.

Steg kyllingen i 1 time og 15 minutter.

For at kontrollere, at kyllingen har fået nok, kan man hive i et lår – rykkes det let af, er det færdigstegt.

Kyllingenkan også steges under låg i en kuglegrill – i 1 time, indtil saften er lyserød.

Skær det snavsede af sellerien.

Skræl gulerødder og kartofler.

Skær de tre slags grøntsager i lige store tern.

Bland marinaden til grøntsagerne og vend grøntsagerne i den.

æg grøntsagerne ind under kyllingen. De skal stege mindst 30 minutter under kyllingen, men kan godt klare længere tid.

Godt at huske på

Lad børnene hjælpe til, når du HAR gjort kødet i stand. Der er ingen grund til at sprede bakterierne mere end højst nødvendigt.

Vi er ofte i tvivl om, hvorvidt vores børn får proteiner nok.

Kylling er vores redning, de fleste børn elsker et kyllingelår til at gnave af. Så server det ofte, og glæd dig over det, de spiser, i stedet for at bekymre dig over, at det er for ensformigt.

På et tidspunkt vil de spise andet kød – det gør vi jo.