Mandag: Ovndampet skrubbe med citron og fennikel, remouladesauce og sommergrøntsager

Ingredienser:

4 skrubbefileter

1 groft hakket fennikel

1 hakket løg

1 økologisk citron i tynde skiver

ca. 1½ dl fiskebouillon

Remouladesauce:

½ l cheasy A38

100 g syltede agurker i små tern

50 g finthakkede kapers

100 g finthakket løg

2 spsk. hakket persille

eller

2 spsk. hakket kørvel

2-3 tsk. sennep

Havsalt

Friskkværnet peber

Tilbehør:

700 g nye kartofler

1 bundt gulerødder med top

1 lille blomkålshoved

Sådan gør du:

Skrub kartoflerne og kog dem.

Rens gulerødder og blomkål, og damp dem i letsaltet vand til de er netop møre, ca. 10-15 min.

Gulerødderne skal have lidt mere end blomkålen.

Tænd ovnen på 200º

Læg hver fiskefilet på et stykke folie.

Fordel fennikel, løg og citronskiver på fileterne.

Hæld ca. 2 spsk. fiskebouillon over, og luk for pakken, så væsken ikke kan løbe ud.

Læg pakkerne i et ovnfast fad og bag dem i ovnen ca. 10-15 min.

Rør alle ingredienserne sammen til remouladesaucen.

Server fisken med kartofler, dampede grønsager og kold remouladesauce.

Tilberedningstid: Ca. 30 min.

Energifordeling:

Protein 39,6 %

Fedt 8,3 %

Kulhydrat 52,1 %