Mandag: Grøntsagsgryde med ris

Ingredienser:

1 grøn peberfrugt

1 julesalat ( i fine strimler)

1 lille kinakål (i fine strimler)

3 gulerødder

2 løg (hakket)

2 fed presset hvidløg

1 rød chili (meget finthakket)

1 grøntsagsbouillonterninger

1-1½ spsk. olie

Ca. 1 dl. Cheasy-fraiche / syrnet fløde 9%

Salt og peber

1 spsk. maizena

250g ris (evt. vilde ris)

Sådan gør du:

Gulerødder og peberfrugt hakkes i tern.

Alle grøntsagerne lynsteges i olien på panden, under konstant omrøring. (ca. 3-4 min.).

Drys med salt og peber og tilsæt bouillon udrørt i kogende vand, til der er vand halvt op om grøntsagerne.

Lad grøntsagerne snurre under låg i ca. et kvarter, til de er møre.

Tilbered risene efter anvisning på pakken.

Udrør maizenaen i cheacy-fraichen og tilsæt det retten.

Smag til med salt og peber og evt. andre krydderier efter eget valg.

Server med ris og evt. salat til.

Energifordeling:

Protein: 10,1 E%

Kulhydrat: 71,8 E%

Fedt: 18,2 E%