Massage
De fleste babyer nyder at blive nulret roligt og rytmisk fra top til tå. Det giver en følelse af velvære og kærlighed.
• Vær sikker på, at baby er i humør til massagen. Er den lille træt, sulten eller mere interesseret i at lege, så vent til en anden gang. Måske er det godt lige efter badet, hvor barnet som regel er afslappet og varmt.
• Sørg for, at rummet er varmt og frit for træk.
• Vask dine hænder og tag ringe og ur af. Gnid hænderne med lidt olie, for eksempel kokosolie, og sørg for, at de er varme.
• Stryg baby blidt i bevægelser, der går fra hjertet og udad. 10-12 gange på hver legemsdel. Først mens barnet ligger på maven, derefter på ryggen.
• Hold op, når baby ikke længere ser ud til at nyde berøringen.