Mødregruppe eller ej?

Faktaboks

Christina Tartaczuk er sexolog, parterapeut og barselscoach. Hun har sin egen praksis, laver workshops og holder foredrag.

Christina er desuden forfatter til bogen Alt om Amning og laver baby- og familiecoaching fra www.babycoaching.dk.

Sidst men ikke mindst er hun mor til seks skønne lopper, Asbjørn 11 år, Viktor 9 år, Anne Laura 7 år, Frida 5 år, Marius 3 år og lille Astrid på ½ år.

Læs mere på www.happylife.dk

Spørgsmål:

Jeg har været til mit første mødregruppemøde, og følte ikke, jeg havde noget til fælles med nogen, hvilket er ærgerligt, da jeg havde glædet mig rigtig meget. De virker som om, de fokuserer på alle problemerne, og jeg gider ikke bruge det forum til at brokke mig. Jeg vil gerne have noget positivt og hyggeligt samvær ud af det. Hvad skal jeg gøre?

Anne

Læs barselscoachens svar på næste side>>

Svar:

Kære Anne,

En mødregruppe kan virke som inspiration mellem mødre, der står i samme situation, og den kan være fantastisk givende, fordi man kan bruge hinanden, lette sit hjerte og føle sig genkendt. Men mødregruppen kan også være drænende og opslidende, hvis den er konkurrencepræget, eller hvis mødrene har meget forskellige ønsker og behov. Det lyder som om, du oplever din mødregruppe som lidt af en brokkeklub, og hvis det er sådan, så kan du vælge:

At sige, ‘jeg har tænkt lidt over, at vi bruger meget energi på at dele vores bekymringer, udfordringer og problemer her i gruppen. Jeg synes, det kunne være inspirerende, at vi også hjalp hinanden med at sætte fokus på alle de skønne og lækre ting, der er i vores liv – har I lyst til det?’ At sige pænt farvel til mødregruppen og finde en gruppe, der matcher dine livsværdier

og dit fokus på tilværelsen. At se tingene lidt an de næste par gange I mødregruppen og holde fokus på, at det er okay at brokke sig lidt, hvis man synes, det er lidt hårdt at være mor, kone, kæreste, elskerinde, rengøringsdame, kvinde og så videre. Det allervigtigste er, at du bruger din tid på mennesker og oplevelser, der giver mening for dig!

Stort smil til dig, Christina Tatarczuk