Børn vil have fejlfri hud, store muskler og hvepsetalje: Her er, hvad du skal være opmærksom på som forælder
En ny rapport fra Børns Vilkår peger på en bekymrende udvikling i børns forhold til deres udseende, som også går ud over deres mentale trivsel. Børnepsykolog Julie Bek deler her de vigtigste indsigter.
Piger føler, de skal være trænede og tynde i en grad, så det ligner, at de ikke spiser.
De skal være gyldenbrune, have fejlfri hud, og så har flere en oplevelse af, at deres udseende er vigtigere end personligheden.
Blandt drengene gælder det om at være store, stærke og med et markeret kæbeparti.
Det viser en ny undersøgelse fra Børns Vilkår.
Rapporten peger desuden på, at de børn og unge, der ser mest indhold om krop og udseende på sociale medier, også er dem, der oftest har lavt selvværd, trives dårligst og er mest utilfredse med deres egen krop.
Den udvikling vækker bekymring hos Børns Vilkår. Blandt andre hos børnepsykolog Julie Bek, der arbejder hos BørneTelefonen.
– Det, rapporten overordnet viser, er, at de her idealer er så massivt til stede hos vores børn og unge, at de påvirker deres måde at være i verden på. Det fylder ikke kun på sociale medier, men også i børnenes tanker, i deres selvforståelse og i deres relationer i hverdagen.
Et endnu større pres
Det er en naturlig del af ungdomsårene at være optaget af sit udseende, og sådan har det nok altid været. Alligevel oplever Børns Vilkår, at skønhedsidealer er blevet sværere at opnå, og at det påvirker de unges mentale trivsel negativt.
– Idealerne er ikke bare snævre – de er også selvmodsigende. Det er meget tydeligt, at man som pige skal være tynd, men samtidig have en stor numse og store bryster. Man forestiller sig en helt bestemt krop, og det er en knivsæg, man balancerer på for at ramme den – og det er ikke engang sikkert, at det er muligt. Det gælder også for drengene. På den ene side fortæller de, at de skal være muskuløse og se stærke ud, men samtidig må det ikke se ud, som om de går for meget op i det. Men hvis man skal have en meget stærk krop, kræver det jo netop, at man går op i det.
Annonce
– Det er nogle svære idealer at leve op til, og måske er de i virkeligheden uopnåelige. Meget af det, de unge bliver præsenteret for, er også redigeret, filtreret eller måske ligefrem AI-genereret. De unge fortæller faktisk, at de godt ved det – men at de alligevel kan blive påvirket af det.
– Når børnene taler om de her idealer, bruger de også engelske ord, som de uden tvivl har lært på sociale medier. Man kan høre på deres sprog, at de skal have et ‘glow up’, eller at de har en ‘beauty routine’ til at få ren hud, og det viser jo, at de adapterer ord og handlinger fra det indhold, de ser. Flere børn fortalte os også i undersøgelsen, at de oplever ‘fatshaming’, hvor de får at vide, at de ikke er pæne nok, hvis de ikke er tynde. Så på den måde er det ikke noget, der "bare" lever på sociale medier eller bare i deres følelser. Det flytter også ud i deres fysiske fællesskaber.
Børnepsykolog Julie Bek fortæller, at man på baggrund af rapporten ikke kan sige, om der er sket en stigning i unge, der bekymrer sig om deres udseende, men at man kan se en tydelig sammenhæng mellem indholdet på sociale medier og en negativ påvirkning af selvværdet.
– Jeg synes, det er både bekymrende og iøjnefaldende, at de unge, der dagligt ser meget indhold om krop og udseende, også er dem, der har den laveste kropstilfredshed og flest tanker om deres udseende. Det er også dem, der er i størst risiko for at trives dårligt. De unge ser deres krop som noget, der kan formes og optimeres, og de tror, at de kan ændre den, hvis bare de har nok selvdisciplin. Men det betyder også, at ansvaret placeres hos dem selv – og når det er deres ansvar, er der kort vej til skyld og skam, hvis de ikke lever op til idealerne. De har altså ikke bare en krop. De føler næsten, at de skal skabe en perfekt en af slagsen.
Voksne har et ansvar
I rapporten kommer Børns Vilkår med nogle anbefalinger til at løse problemet.
Blandt andet, at EU skal sikre børnebeskyttelse på digitale platforme, at der bør komme europæiske krav om deklarering af AI og at skoler bør afspejle mangfoldige køns- og kropsbilleder i undervisningsmaterialet i grundskolen.
Men forældre har også et stort ansvar, mener Julie Bek.
– Forældre til unge mennesker bør være nysgerrige på, hvem deres børn følger, og hvad de bliver inspireret af, og så skal de have samtaler om, at sociale medier ikke viser hele virkeligheden. Derudover skal vi også huske, at vi er rollemodeller for dem. Vi voksne bliver selv påvirket af skønhedsidealer – også selvom vi ikke er udsat for samme massive eksponering af andres kroppe som de unge er. Derfor skal vi være opmærksomme på, hvordan vi taler om os selv, når børnene hører det. Hvad er vores eget forhold til vores egen og andres kroppe? Hvor tit siger vi selv noget grimt om os selv – eller har en kommentar til andres krop? Det påvirker også børn, hvordan vi voksne taler om krop og udseende.
Hun håber, at rapporten kan give voksne et indblik i, hvor massivt et pres, vores børn og unge bliver eksponeret for på sociale medier.
Annonce
– Forhåbentlig kan det give os lyst til at være nysgerrige på deres verden, så vi stiller os ved siden af dem og hjælper dem med at rette blikket mod andre værdier end de meget snævre kropsidealer. Og så håber jeg, at det kan skabe en større nænsomhed over for det enkelte barn, som forsøger at leve op til de her idealer, i stedet for at negligere det og sige ting som: ”Hvorfor bruger du så mange produkter?” eller ”hvorfor vil du træne så meget? Er det ikke noget pjat?” Jo, måske er det det, men det er ikke bare noget, de kan melde sig ud af, fordi det fylder så massivt i de unges liv.
Opkald til BørneTelefonen
I den nye undersøgelse er der mange børn, som godt ved, at det, de bliver vist på nettet, er urealistisk. Men Julie Bek oplever desværre også, at mange børn – især dem, der ringer til BørneTelefonen – har svært ved at skelne mellem de uopnåelige idealer og det, der forventes af dem.
Sidste år havde BørneTelefonen over 4.000 samtaler med børn og unge om krop og udseende, og flere ringer ind, fordi de har udviklet trænings- eller spiseforstyrrelser. Det er især de 10-15-årige, der ringer, for det er netop i de år, der sker meget med kroppen, fortæller hun.
Børnene fortæller især om frygten for at blive valgt fra, hvis man ikke er pæn eller tynd nok, om misundelse på andres udseende og om følelsen af at være for lille, for stor, for tynd eller for tyk.
Hos drengene fylder tankerne om træningsstoffer eller steroider – og frygten for, at de kun kan opnå deres drømmekrop, hvis de bruger det, fordi deres egen træning ikke slår til.
– Det er selvfølgelig mange, der ringer ind, men der er også enormt mange, der har de tanker, som vi ikke hører fra. Derfor er det også vigtigt, at vi spørger vores børn derhjemme, hvad de ser på sociale medier, hvilket liv de lever online, hvem de følger, og hvilke følelser det giver dem at være derinde. De skal have en oplevelse af, at de godt kan komme til deres forældre eller måske en lærer og tale om det, hvis de bliver kede af noget. For det fylder meget hos dem. Hvis vi løfter blikket og kigger ud på gaden, ser vi jo vidt forskellige ud alle sammen. Men jo mere de unge præsenteres for uopnåelige kropsidealer på nettet, jo mere vil hjernen opfatte det som normalt.
– Når de unge bliver præsenteret så massivt for skønhedsidealer, så står man også som barn og tænker, at det må være virkelig vigtigt. Og hvis man ikke lever op til det, så lykkes man nok ikke, og så er man måske ikke god nok. Den usikkerhed kan godt plante sig i én, især i den alder, hvor man i forvejen forsøger at passe ind. Det er midt i puberteten, hvor man skal finde sine ben at stå på og sin plads i fællesskabet, og det er blevet sværere end nogensinde.
