Onsdag: Kåldolmere
Ingredienser:
1 kg hvidkål
1 spsk rapsolie
2 dl tomatjuice
Fars:
400 g hakket kalv- og flæskekød
1 dl havregryn
1 æg
2 tsk revet løg
ca. 2 dl minimælk
1½ tsk havsalt
Friskkværnet peber
Sådan gør du:
Rør kødet med gryn, æg, løg, salt og peber. Tilsæt mælken lidt ad gangen, ælt til farsen bliver smidig.
Kog rigeligt vand i en gryde. Læg kålhovedet i. kog i 5-10 min. til de yderste blade er bløde og kan tages af. Fortsæt kogningen til der er i alt ca. 12 blade. Fjern den tykke midterribbe.
Fordel farsen på kålbladene. Pak dem sammen omkring fyldet. Læg dem i et ovnfast fad med sammenføjningen nedad.
Hæld 2 dl tomatjuice ved. Sæt fadet midt i en 200º varm ovn i 40 min.
Tilbehør: 6 dl ris og tomatsauce fra tirsdag
Energifordeling:
Protein 20,5 %
Fedt 23,8 %
Kulhydrat 55,8 %